Miss World 2011 Day 5

 

I dag rejser vi til Skotland..

Det var meget stressende at rejse så mange piger sammen. Selvom vi var delt op i to grupper der skulle flyve, var det stadig omkring 60 piger der skulle holdes styr på. Det tog en evighed ved check in. For selvom vi havde fået at vide at tasken ikke måtte veje over 21 kg, så var der mange der havde overvægt inkl. undertegnede. ;)

Miss World Organisationen havde fra start af sagt at overvægt ville være for egen regning. Så mange skulle betale og vi var også nogle stykker der kunne få overvægten til at passe ind i håndbagagen...

Da vi skulle boarde på flyet var der 2 kamera hold. Et som fulgte os på vej ind i flyet og et som var i flyet og så os gå ind, og samtidig også interviewe os mens vi fløj...

Da vi endelig ankom til Edinburgh, Skotland, var der en masse pressefolk der tog billeder af os. Eftersom at England og Skotland er værtslandene i år, så var det også dem der skulle stå forrest og have mest omtale. Så de fik ”lidt” særbehandling. Især Skotland, der egentlig skulle have rejst med det andet hold da hun er med i gruppe 4.  De skulle altid gå forrest og sidde forrest i flyet og føre an. Det gav lidt dårlig stemning blandt pigerne, der følte at der kom noget forskelsbehandling. Der var i hvert fald en masse postyr i lufthavnen og folk der så os gå, begyndte at filme og tage billeder af os. Nogle kunne genkende deres egne repræsentanter og jeg tror faktisk jeg mødte nogle danskere, fordi de kiggede på mig, og sagde Danmark. Sjovt hvis de kunne genkende mig:)

Mange folk ville gerne have taget billeder med os, selv sikkerhedsfolkene i lufthavnen, men her måtte anstandsdamerne ind og stoppe dem. Det må vi ikke, og hvis det skal være helt rigtigt, så må vi heller ikke snakke med folk på gaden. Men de siger ikke så meget til det, når ikke de "vigtige" personer i Miss World Organisationen er til stede.

Fra lufthavnen ventede der to busser på os, og efter en lille køretur på 1 time, så ankom vi til hotellet, Crief Hydro, som ligner et slot!

Vi kørte forbi meget natur, bakkede landskaber og en masse får til at komme herud, og for første gang siden vi ankom til konkurrencen har vi været ude i den friske natur. Det var så dejligt!

Ved hotellet ventede der pressefolk og en skotsk musiker der var klædt ud i nationaldragt og spillede for os.

Alle var sultne, fordi vi ikke havde fået mad siden vi fik morgenmad kl. 7.30. Og aftensmaden var først kl. 19. Heldigvis rykkede de den til en time tidligere, og første gruppe kunne starte med at spise. Der var ikke tid til så meget efter aftensmad, lidt forberedelser til i morgen, men ellers handlede det bare om at være veludhvilet til sport. Tjekkiet og jeg var trætte af at bo selv, så vi fik lov til at bo sammen! Det er rart at dele værelse med en, så man ikke er alene om aftenen.

Maya Celeste Padillo Olesen

Miss World Denmark 2011

 

Skriv en kommentar

Vidste du at Miss World med sine 2,2 milliarder tv-seere er den 3. største begivenhed i verden efter OL og VM i fodbold?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag