Miss Tourism Queen Int. 2011 Day 8

 

En stille og rolig dag.

Først kørte vi samlet i begge grupper ud til et center som tager sig af både forældreløse og handicappede børn i alle aldre.  De havde forberedt nogle sange og danse for os, som var heeeeelt vildt sødt.. Jeg forelskede mig lidt i en lille mongol-dreng som ikke har været ret meget mere end 2-3 år gammel, men han var den allerbedste til at huske hvad de skulle danse og synge, og så blev han stiktosset på de andre børn hvis de ikke gjorde det rigtigt. Da de var færdige med deres show, havde vi hver især fået udleveret en strikhue og et halstørklæde, som vi skulle gå op og give dem på, sådan at alle børnene fik en lille før-julegave.

Herefter kørte vi tilbage til hotellet, og fik lyn-frokost.

I dag er vi blevet delt op i gruppe A og gruppe B. Jeg var B som i Belinda, så det var temmelig nemt at huske. Hvor de to andre grupper kørte i de brandede busser, kom der en shuttle bus og hentede os. Vi blev kørt et par hundrede meter ned til byens turistkontor, hvor der var mødt virkelig mange lokale og pressefolk op, så vi har nok i snit haft ca. 4 vagter pr. pige. Det var lidt voldsomt, men jeg er nu meget glad for det. Der er en meget stor risiko forbundet med at samle så mange nationer på ét sted, så det er rart at vide at vi er i sikre hænder. Jeg havde dog lidt ondt af vagterne, da vi skulle køre 500m i vores forvoksede golf-vogne til et springvand hvor vi skulle have taget gruppebillede, og vagterne skulle løbe på siden af vognene. Men sjovt så det ud. Herefter skulle vi lave nogle korte indslag til enten medierne eller showet d. 27, det er jeg faktisk lidt i tvivl om. Men det korte og det lange er, at der blev smidt tomme flasker og skrald rundt om på jorden, og når nogen bukkede sig ned, samlede det op, og smed det ud i skraldespanden, så skulle vi løbe efter dem, takke dem mange gange fordi de passede på miljøet, og give dem en bamse.

Gruppe A var i delfin-land, hvor de så delfin show, og fik lov at hilse på dem, det har jeg længe godt villet  prøve, så det var jeg lidt ærgerlig over.

Vi var dog tilbage på hotellet før dem, allerede omkring kl. 15 så jeg prøvede at fange Nikolas på skype, men forbindelsen var for dårlig, så det blev kun til et par ord frem og tilbage, så jeg snuppede et par timer på øjet i stedet.

Her til aften havde vi så træning af koreografien igen.. Det gik super godt hvis jeg selv skal sige det, og vores koreograf udråbte vores gruppe til aftenens bedste.. det var ret fedt. Vi har fået et par nye piger på holdet som lige er ankommet, bl.a. Miss Luxembourg og Miss New Zealand, men de klarer det rigtig flot!

Vi fik at vide at vi har et temmeligt vigtigt arrangement d. 21, hvor vi skal møde dem som betaler hele gildet, derfor skulle vi øve forskellige ting. Bl.a. skal vi op og ringe på en klokke, og her skal vi op 1 efter 1 og i alfabetisk rækkefølge. Det fungerer således, at vi bliver linet op og så skal vi ligge mærke til hvem vi står ved siden af, så skal vi gå rundt og blande os, og når fløjten lyder skal vi (alle 105 piger) stå på præcis den plads vi har. Sådan fortsætter det indtil vi kan det til perfektion. Så det var en meeeeeeget lang aften i aften.. I morgen skal jeg besøge en kinesisk familie, og om aftenen til middag med grundlæggerne af konkurrencen. Til aften fik vi dog at vide at vi skulle have kort cocktail kjole, og der er ingen af dem jeg har med, som jeg synes passer til selskabet, så jeg lånte en af Miss Luxembourg, så jeg har et par at vælge mellem, når der opstår tøj-krise i morgen eftermiddag.

Klokken er nu lidt over 2, så jeg vil kravle i seng. Godnat for i dag.

Belinda S. Jensen

Miss Tourism Queen International Denmark 2011

Skriv en kommentar

Vidste du at Danmark i 2010 var repræsenteret i 4 forskellige mandlige skønhedskonkurrencer?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag