Kevin Skrøder - Mr. World Denmark 2010

 

Danmarks bud på Mr. World 2010 er 26-årige Kevin Skrøder Kevin er født og opvokset i Vallensbæk, og er nu bosat i Valby. Til daglig arbejder han som brandmand og ambulancemand i Københavns Brandvæsen, samt er han tilknyttet som model hos Elite Model Management Copenhagen. Kevin brænder for sit arbejde og hans fremtidige ambition er at blive paramediciner. Kevin har en god personlig udstråling, charme, og karisma. Han drømmer også om en succesfuld modelkarriere, og håber på at hans deltagelse i Mr. World 2010 kan bane vej for en international modelkarriere.

Kevin er blevet udvalgt ud af 70 kandidater, som alle prøvede om at komme i betragtning om at blive Danmarks mest eftertragtede mand og forsvare de danske farver til Mister World 2010.

Mister World 2010 bliver afviklet som et underholdningsshow i international klasse og er derfor en kæmpe mediebegivenhed med over 1 milliard af tv-seere verden over.

Kevin er et godt bud på en moderne mand, der plejer sit udseende og går op i sundhed og velvære. Han udstråler selvtillid og råstyrke, og har samtidig en charmerende og blød side, hvor han brænder for at hjælpe folk i nød. Han har et typisk skandinavisk look, med lyst hår og grønne øjne, samt har han en god erfaring foran kameraet, som kan bringe ham langt i Korea. Kevin er ikke bange for at skille sig ud fra mængden, som er vigtigt i en konkurrence med over 80 deltagere fra hele verden, og så elsker han at være på.

Kevin er bl.a. blevet udvalgt til at repræsentere Danmark til Mister World 2010 på grund af sin målrettethed og konkurrencementalitet.

Kevin placerede sig desværre ikke i Top 15 til Mr. World finalen.

 

Højde: 180
Hårfarve: Mørkeblond
Øjenfarve: Grønne
Tøj str.: 48-50
Sko str.: 42
Bryst: 96
Talje: 72
Hofte: 88

Vil du gerne lave et interview med Kevin Skrøder, skal du kontakte National Director, Lisa Lents.

Mister World 2010 deltagerne var på et 7km langt velgørenhedsløb, hvor de startede oppe på det højeste punkt i Seoul.

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag