Dagbog fra VM, d. 18. juni 2010:
Efter en lang sygeperiode (hvorfor bliver man altid syg på de mest upassende tidspunkter!?) er jeg nu stærkt tilbage med den danske fane. Den blev, til trods for sygdom, ligeledes svunget højt i mandags. Jeg går ikke glip af Danmarks åbningskamp– så feber, blev forvandlet til fodboldfeber for... en dag! Se min videodagbog på BT, samt billeder (kommer snart).
I dag startede dagen med museumsbesøg – dog ikke hvad man forbinder med 32 kvinder. Nej, nærmere en flok højtråbende fodboldfans. Men da vi netop er dette, i hard core format, i disse uger, kan vi vel tillade os, at tilbringe flere timer i ”World of Beer”, hvilket formiddagen gik med. Herefter var der fotoshoot i forbindelse med den kommende fashion week, og til sidst fik vi hungrende fodboldfans, efter at have stillet tørsten, nu også stillet sulten med en kamp mellem USA og Slovenien.
Endnu en fantastisk dag!
Kærlig hilsen
Trine Lundgaard Nielsen
Miss World - World Cup 2010