Jessica Josephina Hvirvelkær
Miss Danmark 2015 Finalist
Placering: Vinder af Miss Danmark 2015+vinder af Miss Beach Beauty og Miss Photogenic delkonkurrencerne, repræsentant ved Miss World 2015 i Kina
Placering/Titel Internationalt:
Top 25 - Beauty With A Purpose
Top 20 - Sports Challenge
Image Ambassador of Pintang International Tourism Island
Hvor det hele startede
Siden jeg var en lille pige har jeg set og fulgt med i Miss World konkurrencen. Jeg har altid været meget fascineret af det spektakulære show, der hvert år er blevet større og vildere, men hvert show haft én til til fælles - at den smukke intelligente kvinde er i fokus.
Da jeg pludseligt i foråret 2015 faldt over tilmeldingen til Miss Danmark konkurrencen på nettet fik jeg et sus i maven. Det show jeg traditionen tro havde fulgt med i hvert år, havde jeg nu en mulighed for, at få bare en lille fornemmelse af ved at deltage i castingen i Århus. Jeg overvejede i flere dage hvorvidt jeg skulle melde mig til, da det var meget udenfor min comfort zone.
Længe havde jeg tvivlet på mig selv, været “den stille pige” i skolen og haft svært ved at møde nye mennesker. Dette medvirkede til, at jeg tog skridtet og meldte mig til casting.
Jeg læste om konkurrencen på nettet, så videoklip af de tidligere års finalister og fordybede mig i meningen med konkurrencen.
Spændt som jeg var på svar, efter min tilmelding, afventede jeg dage, der føltes som måneder. Endelig kom der en mail fra National Director af Miss Danmark konkurrencen, Lisa Lents... 400 piger havde ansøgt om, at deltage i castingen og JEG VAR BLEVET UDTAGET. Høj på, at være nået så langt begyndte jeg straks, at pakke det nødvendige til castingen: stiletter, bikini og smykker. Jeg havde absolut ingen forventninger om, at gå videre, men håbede naturligvis på det.
Casting til Miss Danmark 2015
Jeg ankom til Scandic Aarhus City, hvor castingen skulle forgå og mindes aldrig, at have været så nervøs før i mit liv. Jeg skulle ind og vorteres at 3 dommere uden nogen ide om, hvad jeg gik ind til. Tiden i venteværelset gik med at snakke med de andre piger, som skulle til casting. Selvom jeg ikke kendte nogen af dem var det enormt rart, at de var der. At jeg ikke var alene, og at vi sammen kunne forsøge at forberede os på, hvad der ventede os. Der sad desuden en finalist fra et af de tidligere år, og delte sin oplevelse med os, hvilket var med til at dulme nerverne.
Da mit navn blev kaldt, og jeg skulle ind foran dommerene havde jeg allermest lyst til, at løbe skrigende væk. Jeg var virkelig nervøs, men havde samtidigt sat mig den mission, at overskride min græse. Jeg havde brug for, at gøre det. For min egen skyld. Døren gik op til et aflangt lokale, hvor der i modsatte ende af lokalet var et bord med et kryds på gulvet foran. Ved bordet sad der tre kvinder: Miss Danmark 2011 - Maya Celeste Padillo Olsen, National Director - Lisa Lents og Miss Danmark 2014 - Pernille Sørensen. Tusinde tanker fløj gennem hovedet på mig, som jeg tvang min krop til at sætte det ene ben foran det andet. Min ben rystede så meget, at jeg var bange for at falde. !
Lisa Lents velkommede mig med det samme med et kæmpe smil, og bad mig præsentere mig selv. Vi snakkede i et par minutter, hvor de intresserede spurgte ind til mig, og hvem jeg var. Herefter skulle jeg gå en catwalk - først i cocktailkjole og herefter i bikini, og slutteligt blev der taget et par billeder af mig.
Inden jeg fik set mig om var castingen slut, og jeg var på vej hjem igen - uforstående overfor at jeg havde været så nervøs. De var jo enormt søde alle tre!
Selvom jeg ikke forventede, at gå videre til top 30 var jeg virkelig glad. Jeg havde opnået det mål, som jeg havde sat mig: jeg var trådt uden for min comfort zone, og havde gennemført castingen. Alene dét havde været en positiv oplevelse for mig.
Det forberedende arbejde
Uventet modtog jeg en mail et par måneder senere en mail fra Lisa Lents. I emnefeltet stod: “Endeligt svar omkring Miss World Danmark 2015”. Det var en varm sommerdag, og familen skulle samme aften samles til grillmad. Jeg turde ikke åbne mailen, men da vi alle var samlet besluttede vi os for at gøre det sammen. Min søster læste op, og jeg kunne ikke tro hvad jeg hørte. Jeg var nødt til selv at læse det, og sprag nærmest op af stolen i en glædesakt. Det var så syrealistisk, at jeg skulle deltage i en landsdækkende skønhedskonkurrence, som Miss Danmark. Det tog mig nogle uger, at forstå, at jeg rent faktisk var kommet med i konkurrencen.
Når jeg går ind til noget vil jeg til enhver tid gøre det så godt, og helhjertet som jeg kan. Sådan havde jeg det også med konkurrencen, og derfor arbejde jeg fuldtid på, at forberede mig når jeg ikke var i skole eller på arbejde.
Især de forberedende måneder op til første bootcamp var hård. Jeg øvede mig intenst på min catwalk, søgte sponsorarter, planlagde mit Beauty With A Purpose projekt og optog videopræsentation af mig selv samt til delkonkurrencen, Miss Sport. Selvom det var hårdt, og ikke mindst tidskrævende var det jo super sjovt, at have et projekt som dette, som jeg virkelig brændte for.
Forinden finalen havde vi, som omtalt nogle bootcamps og andre gøremål i København. Disse bestod blandt andet af, at få taget officielle pressebilleder og optage finalistvideoer. Sidstnævnte ville jeg på daværende tidspunkt nok beskrive som en af de mest intimerende øjeblikke, jeg nogensinde havde udsat mig selv for. Jeg var på daværende tidspunkt blot 16 år, og havde aldrig rigtig overvejet spørgsmålet: “hvem er jeg?”. Pludseligt skulle jeg ikke blot præsentere mig selv, men give et retvisende billede af hvordan jeg er som person i en video. Personligt tror jeg på, at alle de oplevelser vi får gennem livet, og alt den viden vi tilegner os, er med til at forme os som personer. Og derfor at vores personlighed er en dynamisk process, der er i konstant udvikling. Naturligt, ud fra min overbevisning var det meget udfordrende for mig, at lave denne præsentation af mig selv på blot 3 minutter. Længe havde jeg forberedt mig, men da optagelserne var ovre havde jeg ingen ide om, hvad jeg reelt havde fået formuleret grundet min usikkerhed og pres jeg følte. Det var først, da min video kom på youtube, at jeg fandt ud af hvad jeg havde sagt.
Igen en af de oplevelser, hvor følelserne virkelig sad uden på tøjet fordi, at det var udenfor min comfort zone. Men som jeg værdsætter den dag i dag, da det har været med til at udvikle mig personlighedsmæssigt i en positiv retning.
Hvad angår de afholdte bootcamps, så har jeg ingen ide om hvor jeg skal begynde. Det er smadderhyggeligt! Alle finalisterne, holdet og drivkræften bag Miss Danmark er samlet til disse camps. Jeg havde forestillet mig, at der var langt hårdere end det reelt var, at være ikke bare omringet af 29 andre skønne kvinder i alle højder og drøjder, men også at skulle konkurrere mod dem. Der var jo kun én af os, som kunne ville den anerkendte titel som Miss Danmark 2015. Men som jeg oplevede det hjalp alle pigerne hinanden hvad end det kom til, at lægge makeup, knappe hinandens glamourøse kjoler eller komme med gode råd til catwalken. Selv, havde jeg det især godt med 5 af pigerne, som på daværende tidspunkt helt nye venskaber, men som jeg på en eller anden måde ret hurtigt følte mig knyttet til idet vi delte denne oplevelse sammen, og heppede på hinanden. Rent “fagligt” synes jeg, at der var nogle super relevante og brugbare oplæg til disse bootcamps bl.a. dragede jeg meget nytte at Lizl Rands oplæg om, hvad vi individuelt kan gøre for at styre vores selvtillid og bevare troen på os selv. Det var enormt inspirerende. Der var ydereligere oplæg om håndtering af medierne, kropssporg og det, at være på hele tiden.
Gennem disse bootcamps blev vi klædt bedst muligt på til finalen, herunder catwalk træning, posering, og koreografi af talentfulde Camilla Dalsgaard i samarbejde med Lisa Lents og de tidligere års vindere.
De tidligere års vindere stod til rådighed fra dag 1, hvis der opstod spørgsmål til selve finalen, gode råd eller hvad det ellers måtte være. Der er et fantastisk sammenhold internt i organisationen, som jeg ikke kunne forestille mig at være foruden - hverken dengang eller nu.
Finalen
Det er sværeste at sætte ord på er uden tvivl Miss Danmark 2015 finalen og afgørelsen. Det kan på ingen måde beskrives i detaljer (jeg vil dog forsøge), det skal opleves!
Aftenen inden den store finale var os piger fra Jylland blevet indlogeret af Miss Danmark organisationen på hotel Stay Copenhagen, hvor vi kunne overnatte. Der var også nogle piger fra København, som overnattede der sammen med os - alene for hyggens skyld. Vi havde købt mad udefra, og spiste allesammen aftensmad sammen. Vi snakkede om alle de oplevelser vi var blevet rigere af gennem vores deltagelse i konkurrencen, og hvor meget nogen af os havde udviklet sig fra vi først mødte hinanden. Vi gik tidligt i seng, men lidt kunne jeg sove. Jeg lå det meste af natten og spekulerede på hvordan finalen mon måtte være? Ville den leve op til mine forventinger? Fra min casting i April til finalen i September havde jeg brugt alt min fritid på konkurrencen, så jeg var på en måde også en smule sorgmodig over at det hele ville være ovre sammen med dagen i morgen.
Da vi vågnede lørdag morgen pakkede vi hurtig vores ting sammen, og tog ud på Dokken, hvor finalen skulle afholdes. Alle var i godt humør, spændte på hvad aftenen ville bringe. Vi gennemgik hele showet, havde generelprøve og så var vi ellers klar til, at få sat hår og lagt makeup. Der var sådan en fed stemning, mens vi fik lagt makeup. Vi hørte musik og hyggede os.
Kort inden vi skulle i tøjet var der varm mad til os. Vi sad vitterligt 30 kvinder på en trappe backstage med papilotter i håret, iført morgenkåber og hjemmesko. Der var eksklusivt nogle journalister, som havde fået lov til, at interviewe os mens vi spiste. Det var super hyggeligt, at lave et gruppeinterview, hvor mange af os havde forskellige inputs.
Da vi var kommet i tøjet og skulle have taget billeder på den røde løber, begyndte det pludseligt, at vrimle med folk. Inden vi havde set os omkring var salen fyldt. På dette tidspunkt begyndte jeg virkelig kunne mærke pulsen. Det tror jeg, at vi alle kunne.
Bubber gik på scenen og åbnet showet med et brag. Vi, finalister, stod på række klar til, at træde ud på scenen, når vores navn blev råbt op. Vi holdte hinanden i hænderne for, at bevare roen og føle os trygge. Nu var det nu. Showet var i gang, og rækken foran mig blev ligeså stille mindre og mindre. Jeg følte, at jeg skulle besvime af nervøsitet, da en af pigerne gav mig den bedste peptalk jeg kunne have drømt om på netop det tidspunkt. Bubber begyndte min præsentation, og jeg trådte langsomt op på podiet. Jeg skulle stå der i 5 takter forinden jeg gik min catwalk, men i øjeblikket føltes det som om tiden var gået i stå. Time out. Jeg stod der foran 400 mennesker, og for første gang følte jeg, mig ikke nervøs. Det var mit øjeblik. Jeg gav slip på alt, og nød det fuldt ud. Det var en wow- oplevelse, som selv kan tage pusten fra mig den dag i dag.
Da jeg trådte af scenen kunne jeg ikke vente med, at komme derop igen. På det tidspunkt var der run på backstage. Vi skulle hurtigt skifte tøj, have fikset makeup osv. og så ellers bare stå i samme rækkefølge som før. Denne gang skulle vi ud sammen. Publikum skabte en fed stemning med deres klapsalme, piften og jublen. Til trods for, at jeg kun havde 11 gæster med, tror jeg især, at de stod for en stor del af larmen. Det var ren kærlighed.
Efterhånden som showet udfoldede sig skulle Top 30 skæres ned til Top 15. Det var yderst nervepirrende for os allesammen, da alle naturligvis ønskede, at kvalificere sig, men trods dette heppede vi på hinanden selvom vores eget navn ikke var blevet kaldt. Mit navn blev råbt op som et af de sidste, og jeg var så glad, at jeg blev helt varm indeni. Jeg kunne være taget hjem med en titel som Top 15 kvalificering, og det stadig havde været en af de bedste oplevelser i mit liv.
Top 15 blev til Top 2, og der stod jeg (Mig? Var det overhovedet virkeligt?) på scenen sammen med Mille Funk. Allerede på dette tidspunkt græd jeg af glæde. Jeg var overvældet over, at være nået så langt, glad for at stå der sammen med Mille, og velsignet med at hele min familie samt mine nærmeste venner var der til, at opleve det med mig.
Aldrig havde jeg turde håbe på, at stå blandt de 2 sidste på scenen blot én kvalificering fra, at kronen blev min. Da Bubber sagde: “Miss Danmark 2015 er...... Jessica Josephina!” reagerede jeg ikke før Mille krammede mig, og sagde at jeg havde vundet. Jeg kunne simpelthen ikke forstå det. Min familie stormede op mod scenen, der var konfetti og alle rejste sig op. Det var helt aldeles storslået. Jeg fik kronen på hovedet, og tog mine første skridt som Miss Danmark 2015.
Jeg kunne blive ved i dagevis, men det korte af det lange er, at jeg vil opfordre alle til at stille op til Miss Danmark konkurrencen. Det er en sjov udfordring, en god oplevelse og uanset hvad - så går du ikke tomhændet derfra.
Glæd dig til at få mere gå-på-mod, selvtillid, men bedst af alt - venskaber.