Trine Lundgaard Nielsen

Miss World - World Cup 2010 - Trine Lundgaard Nielsen

Om Trine:

Jeg er født og opvokset i Billund, en mindre by med blot 6.000 indbyggere, dog med store ambitioner, udmundende i Legoland og den næststørste lufthavn i Danmark.
Det var også på den måde jeg blev opdraget af mine forældre, opdraget til at omfavne ambitioner, samt til ikke at forvente at noget komme nemt, men til at arbejde hårdt for resultaterne. Mine forældre har altid støttet mig i min færden, og gjort mig den person jeg er i dag, såvel har mine søskende, en 20-årig bror og en 14-årig søster.

I dag bor jeg i København hvor jeg bruger meget tid på mit studie, som er min helt store passion! Jeg er netop på mit 4. semester i BSc in Business Administration and Service Management på Copenhagen Business School.

I privaten interesserer jeg mig for mine venner og familie, som jeg nyder at tilbringe tid med. Ligeledes bruger jeg meget tid på fitness, samt dyrker dans på fritidsplan, alt inden for moderne dans til show dance. Jeg afkobler fra hverdagen, ved en løbetur eller ved en god gang træning. Hvis jeg ser tv, foretrækker jeg, Discovery Canal, idet jeg elsker en god dokumentarfilm, især Bear Grylls (’Ultimate Survival’).  På dette punkt er jeg dog vel nok ualmindeligt nuanceret idet jeg har set samtlige sæsoner af ’the Hills’, og finder ’Dexter’ ualmindeligt spændende. Generelt for mig er at der helst skal ske noget, selvom en hyggesøndag også er skøn.

Som person er jeg uden grænser, når det drejer sig om at opnå mine drømme. Jeg ønsker altid at lære, og udvikle mine evner og kvalifikation til et højere niveau, og søger derfor aktivt muligheder for at afprøve og udvikle min evne til at opnå resultater. Jeg lever mit liv, efter mottoet: "The Sky is the Limit." Jeg har fra tidlig alder gået efter mine mål, altid med at tanke på at forsøge at blive den bedste. Jeg ønsker at vise, at hvis man bliver ved med at stræbe efter sine mål vil de komme til virkelighed, og ens drømme vil gå i opfyldelse.

Trine om at være Miss World -World Cup Denmark:

Men hvad er det der Miss et eller andet nu for noget...?

”En Miss repræsentant er en kvinde som står ved sig selv, ”What you see is what you get,” og som tror på sig selv, og sine drømme, og aldrig stopper med at drømme. Jeg læste en gang at hvis man sigter lidt højere end stjernerne, så rammer man i værste fald månen. Med dette mener jeg at en miss skal have ambitioner, og viljestyrke til at nå disse.

Herudover er en sund moral også en vigtig byggesten. Denne ligger til grund for en respekt for sig selv og sine medmennesker, evnen til at sætte sig i andres sted, og forholde sig til mangfoldighed. I ”nutidens samfund” er det blevet banket ind i hovedet på os at vi skal tænke på os selv, nogle gange så meget at det kan være svært at se ud over sin egen næse. Som Miss skal man naturligvis kunne forholde sig til ”mig”, da man er en rollemodel, men netop af denne grund er det vigtigst at kunne forholde sig til sine medmennesker.”

I dag findes der et udvalg af Miss konkurrencer, men til dig som drømmer om at deltage kan jeg give følgende råd:

- Vær kritisk i forbindelse med hvilke konkurrencer du deltager i – der er et hav af B-/C-konkurrencer Danmark, som ikke gavner dig.

- Tro på dine egne meninger – ingen gider masseproduktion

- Disse konkurrencer fokuserer ikke ene (til en vis grad, skal dog forstås) på det ydre, men lige så meget på det indre. Vis din personlighed, det gør dig meget smukkere udenpå.

- Og frem for alt – opgiv aldrig dine drømme, men modificer dem hvis de ikke lykkedes (ingen gider kæmpe de samme kampe, men man lærer nyt man kan bruge i de næste)

Trine om skønhed:

For mig handler skønhed ikke kun om den fysiske fremtoning, idet skønhed ikke har nogen alder, størrelse eller form. Skønhed kommer også indefra. For mig, kan en person, uden et nødvendigvis attraktivt ydre, være lige så smuk som en person, der ligner en super model. Man behøver ikke at leve op til nutidens skønhedsidealer for at udstråle skønhed. Derfor er det vigtigt for mig at udtrykke, at hvis man udstråler glæde og selvtillid, udstråler man også skønhed. Den indre skønhed skyldes en kærlig og gavmild holdning til sig selv som et menneske, såvel som medmenneskelighed og forståelse for forskelligheden hinanden i mellem.
Vi er alle i besiddelse af en indre skønhed. Målet er at lade den komme ud. Ofte glemmer vi blot bare at lade det ske, i vores søgen efter den ydre skønhed.

 

Trine har deltaget i følgende skønhedskonkurrencer:

- Vinder af Miss Scandinavia Denmark 2004 – Danmarks repræsentant i Miss Scandinavia 2004

- Vinder af Miss World Denmark 2005 – Danmarks repræsentant i Miss World 2005 i Kina.

- Vinder af Miss Baltic Sea Denmark 2006 – Danmarks repræsentant i Miss Baltic Sea 2006

- Vinder af Miss Earth Denmark 2007 – Danmarks repræsentant i Miss Earth 2007 på Filippinerne.

- Miss World ’World Cup’ Denmark 2010 – Danmarks repræsentant under FIFA World Cup 2010 i Sydafrika

Dommer:

Gæste dommer ved Miss Gibraltar 2007

Modelkonkurrencer:

Finalist i Scoop Models’ Top Model 2001

LEGOLAND Show academy 2001-2003

Drama-, koreografi/danse- og sangundervisning, samt TV træning og sceneteknik

Da akademiet for første gang slog dørene op i 2001, søgte jeg, sammen med hele 2.500 børn og unge om kun 54 pladser, hvoraf jeg fik én af de eftertragtede pladser. Gennem hele min periode på akademiet udviklet mig til et højt niveau. Som 16-årig skrev pressen bl.a. nedenstående om mig:

Hun er en supernova – en stor klump af energi der eksploderer når hun får danseskoene på. Hun er en af de udvalgte – en af de få der er gledet igennem nåleøjet til Legolands Show Academy der er rugekassen for talenter inden for drama, dans, sang og sceneteknik. Hun er Trine Nielsen – en dansk pige der drømmer om at bade i spotlight og stjernedrys på de internationale scener.
En trykbølge af selvsikker attitude rammer Piratscenen i Legoland da Trine Nielsen danser ind på de oplyste kvadratmeter. Det er tredje aften i træk at hun og resten af dansetruppen Stardust tager publikum med på en tidsrejse over de sidste 100 år med stilarter så forskellige som jive, tango og funk.
Aftener, som andre unge nok havde valgt at bruge på dans til fester. Så hvorfor gør hun det – og endda gratis?
»Fordi jeg elsker at stå på en scene. Det er frivilligt, så jeg kunne bare smutte hvis jeg ikke gad at være her,« siger Trine Nielsen.
Hun har også dyrket både dans og gymnastik i foreningsregi, men blev træt af det fordi det var trivielt. Hun ville udvikle sig og manglede udfordring.
»Showdans er en krævende idrætsgren hvor man skal være stærk både fysisk og psykisk. Hele konceptet er meget målrettet og professionelt og det kan jeg godt lide. Her er godt ikke altid godt nok. Min drøm er at kunne leve af at danse, og derfor er jeg meget kritisk over for mig selv og villig til at træne og optræde syv dage om ugen hvis det er det der skal til,« smiler hun.
Selvom danserne kæmper om rollerne, har hun dog aldrig oplevet nogen form for intriger:
»Vi er her af samme grund alle sammen. Derfor tror jeg at vi har en gensidig respekt,« siger hun.
(http://www.dgi.dk/redaktionen/dui/13-2003/trine.aspx)

Trine Lundgaard Nielsen blev udvalgt til at være Danmarks repræsentant under FIFA World Cup 2010 i Sydafrika af Miss & Mister of Denmark Organisationen.

Vidste du at den første Miss Danmark konkurrence blev afholdt i 1924, hvor Edith Jørgensen blev kåret som vinder?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag