Meget af tiden i dag er gået med rehearsel i den store teatersal. Vi har gennemgået åbningsshowet til d. 14., hvor vi bl.a. skal lave en lille dansekoreografi. Sammen med 11 andre er jeg blevet udvalgt til at stå helt fremme på scenen til åbningsshowet. Alle skal bære nationalkostume, dvs. jeg skal stå som vikingekriger med økse og lave danse moves – haha det skal nok blive sjovt. Eftermiddag fik vi taget individuelle billeder i badetøj ud til stranden. Dagen i dag har været lang og uden pauser. Kl. er lige nu ca. 18. Om lidt tager vi til Barceló Dominican Beach, hvor der vil være middag og underholdning og forventes at være hjemme igen kl. 1.30.
Morten Krogh Jeppesen
Mr. Denmark Universe Model 2011