Morten Krogh Jeppesen kåret som Mr. Denmark Universe Model 2011

 

Direktøren for Mr. Universe Model 2011 konkurrencen, Lisa Lents fra Miss & Mister of Denmark organisationen har i samarbejde med BT. Udvalgt den danske repræsentant, som rejser til den Dominikanske Republik i perioden 2.-15.maj for at forsvare de danske farver til den storslåede internationale modelkonkurrence, Mr. Universe Model 2011. I går kørte der en afstemning på BT’s hjemmeside, hvor man kunne stemme på 6 forskellige kandidater. 50 % af læsernes stemmer talte i afgørelsen, hvor de resterende 50 % af stemmerne var dommerpanelets.

BT's læsere var ikke i tvivl om at det skulle være Morten Krogh Jeppesen der skal ned og repræsentere de danske farver til den prestigefyldte internationale modelkonkurrence, Mr. Universe Model 2011 i Den Dominikanske Republik, og det var dommerne heller ikke. Dommerpanelet bestående af direktøren for Mr. Universe Model 2011 konkurrencen, Lisa Lents, sidste års kandidat Anders Houmann, samt 4 andre tidligere Miss & Mister kandidater var enige om valget.

”Morten Krogh Jeppesen er blevet udvalgt til at repræsentere Danmark til Mr. Universe Model 2011 konkurrencen, fordi han har et godt internationalt look, tiltalende personlighed og konkurrencementalitet. Morten er kun i begyndelsen af sin modelkarriere, men er meget stærk på billeder allerede og har en god personlig udstråling, som vil være en fordel for ham i konkurrencen. Jeg tror på at Morten kan nå langt i Mr. Universe Model 2011 konkurrencen og kan forhåbentligt leve op til sidste års flotte Top 15 placering. Der ligger et pres på Mortens skuldre, da Anders Houmann sidste år placerede sig i Top 15 som den første danske mand nogensinde, og jeg ved at organisationen i den Dominikanske Republik forventer en deltager af samme kaliber, men det tror jeg godt han kan klare! Morten virker meget motiveret og jeg glæder mig meget til at følge ham i konkurrencen. Jeg håber at deltagelsen i Mr. Universe Model 2011 konkurrencen kommer til at åbne en masse døre for ham både i Danmark og internationalt”, siger direktøren for Mr. Universe Model konkurrencen, Lisa Lents.

Vidste du at Miss Danmark overtog rettigheder til alle 6 Grand Slam skønhedskonkurrencer?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag