Alicia Gravgård Yahiya

Alicia Gravgård Yahiya
Deltager i Miss Danmark 2017 (Top 30)
Placering: Top 15 Finalist 

Miss Danmark konkurrencen har været en af de største oplevelser i mit liv! Det er symbolet på en hel periode i mit liv, hvor jeg lærte meget om mig selv og udviklede mig på meget kort tid. Perioden hvor bootcampsene fandt sted, var rig på mange slags oplevelser, som jeg ikke vil bytte for noget. Heriblandt de oplevelser vi både fik i kraft af de opgaver vi blev stillet overfor i konkurrencen, men også oplevelser som rød-løber arrangementer og awardshows.

Inden jeg meldte mig til konkurrencen, havde jeg gennem hele mit liv døjet meget med dårlig selvtillid. Under selve konkurrencen, kunne jeg mærke at denne mangel på selvtillid blev udfordret, i alle afgrunde, igennem de forskellige opgaver vi blev stillet overfor. Især efter konkurrencen, har jeg lært at tro mere på mig selv, og at stå ved hvem jeg er. Som et produkt af de ting jeg lærte om mig selv igennem konkurrencen. Derudover har jeg lært at fremlægge på Engelsk, og læser nu min bachelor på Engelsk, vilket jeg aldrig havde turdet håbe på for bare nogle år siden!

En “mindre” ting, er at jeg også har lært at gå i stiletter, hvilket jeg har haft et ønske om at lære hele mit liv. Jeg har nu høje sko på hver dag. Den vigtigste ting jeg har fået med fra konkurrencen, er dog en række veninder, som jeg ved jeg vil have resten af livet. Netop at få veninder, har altid været en ting jeg har haft svært ved, og jeg har igennem konkurrencen mødt en stor gruppe af inspirerende kvinder.

Skal man melde sig til Miss Danmark? Ja og nej. Det er ikke bare en beslutning man skal tage, hvis man bare ønsker et eller andet at tage sig til hen over sommeren. Det er benhårdt arbejde. Man skal være klar til at lægge al sin tid og energi, og vigtigst af alt sig selv i det. Man skal ville det 100%. Det er en branche der ikke er for alle, og man er nødt til at kunne adskille hvad der er personligt, og hvad der ikke er. Men hvis man ønsker en stor oplevelse for livet, som ikke kun kan have fantastiske venskaber og uforglemmelige oplevelser som følge, men også personlig udvikling samt fremtidige muligheder, så skal man helt sikkert overveje om man ønsker at tilmelde sig. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt min deltagelse i Miss Danmark på noget tidspunkt.

I mine øjne er Lisa Lents en hård, men fair coach. Man kommer ikke sovende til succes, og jeg er af den overbevisning, at ingen nogensinde nåede til tops ved at blive strøet med hårene. For personlig udvikling, kræves personlig udfordring. Jeg har kun mødt støtte fra teamet under konkurrencen. Derudover er mit indtryk at hvis nogen ikke har haft denne oplevelse, har de selv bidraget med en attitude eller en tilgang til tingene, som har gjort at de har modtaget den samme energi som de selv har udgivet. Det er en konkurrence, og ikke alle kan vinde!

Vidste du at Alexander Bach vandt Mr. Friendship Award til Manhunt International 2012 i Thailand?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag