Annette Heicks skønhedstips

Læs det eksklusive interview Miss & Mister of Denmark lavede med Annette Heick, hvor hun afslørede sine skønhedstips.

Kort om Annette Heick:

For 7 år siden blev Annette Heick verdensberømt i Danmark i rollen som den skøre, japanske TV-journalist Ushi Heiku. TV arbejdet er fortsat på TV2 i seersucceserne Room Service og Mit Sande Jeg m.fl., men allerede inden da var Annette et etableret navn i diverse musikalske sammenhænge. Også her har humor og vanvittige kostumer været en fast bestanddel af repertoiret. Annette er leveringsdygtig i flere genrer indenfor underholdning. Eksempelvis i tegnefilmens verden, hvor hun har lagt stemme til flere end 300 film og serier - senest som Yvonne i den computeranimerede Olsen Banden film, der har solgt over 260.000 billetter indenfor den første måned. 2010 har i øvrigt budt på alt fra DR's officielle musikalske 70-års gave til Hendes Majestæt Dronning Magrethe til Musical. Først i "Elsk mig i nat", som kørte for udsolgte huse i Århus og snart også i hovedrollen i Wicked på Det Ny Teater.

Læs mere om Annette på www.annetteheick.dk

 

1. Hvad er dine bedste skønhedstips?

Det er nok en kliché, men noget af det vigtigste er at drikke masser af vand. I starten kan man næsten ikke, men efterhånden som man vænner kroppen til et stort vand-indtag (ca. 2 L dagligt), så får man en naturlig tørst. Når vandet er på plads, så er de de andre tunge poster både i forhold til velvære og udseende: miton, kost og søvn.


2. Hvad gør du for at holde dig i god form?

Jeg løber ca. 4 gange om ugen. Ikke specielt langt (5 km), men det er OK. Når tiden tillader det, fordyber jeg mig i yoga. Det har jeg dyrket i over 10 år.


3. Hvad bruger du af hudplejeprodukter?

Z. Bigatti...og ja, jeg går meget op i parabener. Dem vil jeg ikke have. Jeg foretrækker også økologi, men indtil videre har ingen af de øko-anisgtscremer, jeg har brugt, kunnet give min hud fugt nok.


4. Hvad bruger du af hårplejeprodukter (pleje/styling)? Hvad kan du anbefale og hvorfor?

Lige nu bruger jeg Dennis Knudsen kombineret med Sebastians Body Double. Jeg har ikke nogen hår-fif. Jeg må indrømme, mit forbrug på det område er lidt tilfældigt. Men jeg er godt tilfreds med det, jeg har.

5. Hvad kan du ikke undvære af make-up, og hvorfor? Hvad bruger du mest af? (evt. favoritmærker/produkter)

Mascara. Jeg bruger lige nu Lancome Drama, men jeg var faktisk gladere for ...er det Max Factor, der laver den dobbelte med hvid i den ene ende og sort i den anden? Den køber jeg igen næste gang. Det er et hit med den hvide under-farve. Derudover er det Dennis Knudsen og Mac, der fylder i min taske. Synes Dennis fortjener kæmpe ros for sine produkter. Specielt læbe-pennen.

6. Hvad er dit favoritshoppested? (evt. mærke, genstand og hvorfor)?

Jeg bliver nødt til enten at sige lufthavnen eller Rom. Jeg shopper nemlig stort set aldrig. Det er tiden, der mangler. Så det bliver næsten altid i forbindelse med en rejse. Og ellers er det helt spontant, fordi jeg får øje på noget i et vindue.

7. Hvad er skønhed i følge dig?

Igen en kliché, men skønhed kommer virkelig indefra. Jeg forstår slet ikke, at især kvinder er så hurtige til at dømme ud fra udseende (jvf. "Dagens mand" på TV2). Der er så mange, der har så meget at byde på, og som regel stråler det ud gennem øjnene. Desværre er der bare en del - og jeg bliver nødt til at sige kvinder - der når at fokusere på tøjstil og andet, før de ser ind gennem øjnene.

Tak til Annette Heick

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag