Sophie Moradeyo Strøm Andersen


Miss World Danmark 2014 Finalist 
18
Navn: Sophie Moradeyo Strøm Andersen
Alder: 23 år
By/Region: Aalborg/Jylland
Højde: 173 cm
Beskæftigelse: Læser bachelor i administration

Mit navn er Sophie Moradeyo Strøm Andersen, jeg er 23 år gammel og er født og opvokset i Aalborg. Efter at jeg blev student fra Hasseris Gymnasium i sommeren 2011, valgte jeg at bosætte mig i København. Med spænding overfor udfordringen at være alene i en storby, og med lysten til at stå på egne ben og tage vare på mig selv, tog til København. Jeg fik en masse erhversmæssige erfaringer, med både job i Noa Noa, og på Restaurant Cap Horn, i Nyhavn. Jeg lærte især en masse om kulturforskelle, ved at arbejde på Cap Horn, da der kom gæster fra hele verden, hvilket var utrolig fascinerende!

Jeg blev, uheldigvis, i april måned i år, påkørt tæt på mit hjem, i København. Efter min ubehagelige oplevelse har jeg fået et andet syn på, hvad der for mig er vigtigt, nemlig min familie, og jeg besluttede derfor at flytte tilbage til Aalborg. I Aalborg er jeg så nu påbegynde min uddannelse, en bachelor i administration.

Jeg har valgt en bachelor i administration, da jeg går meget op i vores samfund, og i politik, hvilket jeg får lov til at blive klogere på, på uddannelsen. Her er jura, vores velfærdssamfundet, økonomi og politik nøgleordene for, hvad vi beskæftiger os med på studiet, hvilket jeg finder utrolig spændende.

Lige nu bor jeg hos mine forældre, alt imens jeg leder efter en lejlighed til min søde lille mops Nala, og jeg. Efter at have boet for mig selv i 3 år er det rigtig hyggeligt at komme hjem til sine forældre at bo lidt, jeg elsker at bruge tid med min familie, og min lillebror, Philip, på 19 år..

I min fritid arbejder jeg skobutikken Carla F, herudover er jeg freelance model for Americandreams og Lingerilove, hvilket jeg synes er super sjovt! Jeg går rigtig meget op i mode, og at kunne få lov til at prøve en masse lækre varer inden de er i butikken, og  at være med til at fremvise tøjet til køberne, er jeg helt vild med!

Når jeg ikke arbejder, går jeg meget op i sundhed, at træne og spise sundt er en stor passion for mig.

Jeg elsker at finde på nye sunde opskrifter, og deler dem gerne med familie og venner Det er svært at vælge min livret, da jeg elsker mad! Men hvis jeg skulle vælge én ting, så skulle det være østers! Jeg har en svaghed for østers, hvilket mange vil mene er en lidt sjov livret:-)

Min yndlingsfilm er uden tvivl "A Time To Kill", som jeg skrev SRP-opgave om i 3.g på gymnasiet, hvor jeg her skrev om borgerrettighedsbevægelsen. Det er en fantastisk, men dog barsk film, om hvorvidt sorte og hvide er lige for retten i "Gud eget land", USA.

Mine yndlingsbøger er af forfatteren Jussi Adler Olsen, da jeg er helt vild med krimi og spændingsbøger. Han formår at holde læsningen spændende hele vejen igennem bøgerne, og ligeså snart jeg er færdig med den ene af hans bøger, går jeg fluks i gang med den næste.

Når jeg skal drømme mig væk til det sted i verden jeg aller helst vil besøge, så skulle det være Bora Bora, da det ubetinget ef en af de smukkeste steder på jorden, med hvide strande, og krystalblåt hav. Når jeg skal vælge ferie, så går jeg helt sikkert efter at komme til smukke steder, hvor naturen er oplevelsen i sig selv. At kunne få lov til at opleve den smukke natur rundt omkring i verden, er for mig en kæmpe oplevelse!

En person jeg ser ekstremt meget op til er min far. Han har formået at skabe sin egen succes, hvilket jeg har dyb respekt for! Han er en fighter, der når han sætter sig noget for, gennemfører, og alt hvad han røre ved, bliver en succes! Jeg ser rigtig meget op til ham, og håber på at jeg kan få ligeså meget succes som han har, når jeg er færdiguddannet, og skal i gang med at starte min egen karriere.

Skønhed for mig er langtfra bare et smuk ydre, for mig er skønhed i høj grad det indre. Hvis du har et rigtig smukt ydre, men har en grim personlighed, så mener jeg at alt det smukke går af en person. Man kan møde nok så mange smukke mennesker, men hvis de ikke er ligeså smukke indeni, som de er udenpå, så forsvinder alt skønheden.

Hvis jeg skal nævne noget ved mig selv som jeg er glad for, er det mit hår. Jeg har er stort afrikansk hår, da jeg er kvart nigerianer. Jeg elsker at kunne skille sig ud fra mængden, hvilket jeg gør, ligeså snart løvemanken er løs ;-)

Hvis jeg skulle vælge en kendt person at spise middag med, så skulle det være Ruslands præsident Vladimir Putin, da jeg på den måde ville have chancen for at fortælle ham alle de forkerte beslutninger han tager, i forhold til at skabe nye konflikter og krig i Europa. Jeg er bange for de konsekvenser Putins mangel på dømmekraft kan få.

Jeg ser mig selv om en meget positivt og smilende person, som altid sætter pris på hver eneste dag, og tager alting med et smil. Jeg er allermest glad når jeg er sammen med dem jeg holder af, og når jeg ved at mine nærmeste har det godt. For mig er det, det aller vigtigste!

Efter min bachelor har jeg planer om at videreuddannelse mig, måske i udlandet. Jeg er meget ambisiøs og kunne sagtens forestille mig at dygtiggøre mig indenfor mit fag, i et andet land.

Jeg mener at jeg er en rollemodel for andre, fordi at jeg er en meget omsorgsfuld og smilende person. Jeg tænker altid på andre før mig selv, og ønsker at alle omkring mig har det godt. Jeg sætter en ære i at hjælpe hvor jeg kan, og med mit positive sind, får jeg altid alle omkring mig i godt humør.

Det vil være en kæmpe ære for mig, at repræsentere Danmark til Miss World 2014 i London! Jeg har siden jeg var helt lille set skønhedskonkurrencer, og at jeg nu selv er finalist i Miss World Danmark, er kæmpe stort for mig! Hvis jeg skulle være den heldige der vinder Miss World Danmark, så vil jeg gøre ALT for at gøre Nicklas Pedersen kunsten efter, så både Mr. og Miss World er fra Danmark!



Photo: Christina Anaya

Camera & Editing: Jan Winther
Producer: Lisa Lents/National Director
Make-up: Donna Marie
Hair: Tanja Søgaard Christensen
Styling: Lisa Lents/National Director
Dress: www.tp-kjoler.dk
Jewellery: www.mawli.dk
Bikini: www.change.com
Lashes: www.depend.se
www.missandmisterofdenmark.com

Vidste du at den første Miss Danmark konkurrence blev afholdt i 1924, hvor Edith Jørgensen blev kåret som vinder?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag