Martine Lybæk Christensen


Miss Danmark 2015 Finalist
Fulde navn: Martine Lybæk Christensen
Alder: 23 år
By/Region: Aalborg, Nordjylland
Højde: 176 cm
Beskæftigelse: Uddannet markedsføringsøkonom, og skal i gang med overbygningen hertil, som hedder International handel og markedsføring. Arbejder derudover som marketingskoordinator i en coachingvirksomhed.


Jeg hedder Martine Lybæk, jeg er 23 år gammel og kommer fra Aalborg, hvor jeg både er født og opvokset og nu bor i en skøn lejlighed med min kæreste. Min nærmeste familie består af mine forældre, min storesøster og lillebror, som betyder hele verdenen for mig. Familien – og ikke mindst tilværelsen – er yderligere krydret med vores golden retriever/isbjørn, Gilbert.

Efter sommerferien skal jeg i gang med at læse International handel og markedsføring, som er overbygningen til markedsføringsøkonomuddannelsen. Ved siden af studiet har jeg et deltidsarbejde som marketingskoordinator hos coachingvirksomheden, Mindstep. Dette er et meget spændende arbejde for mig, da det både er studierelevant og giver et indblik i, hvordan det er at arbejde med personlig udvikling, som jeg i løbet af de seneste år har fået en stor interesse for. I min fritid bruger jeg en del tid i fitnesscentret, hvor jeg dyrker en blanding af cardio, styrketræning og yoga. Derudover kan jeg godt lide at eksperimentere lidt i køkkenet i forhold til at lave sundere udgaver af bl.a. desserter, hvor mine nærmeste tit må være forsøgskaniner ;-). Jeg elsker chokolade og synes, det er en ren win-win situation, når man kan spise det med god samvittighed! Samtidig synes jeg også, det er attraktivt, at man selv har overblik over hvilke ingredienser, der er brugt i den mad, man putter i munden.

Når jeg tænker over det største, jeg har oplevet indtil nu, kunne jeg nævne mange ting, som jeg oplevede på min rejse til Ecuador og Galapagos som f.eks. at swingjumpe eller dykke med hajer, søløver og havskildpadder. Men en oplevelse som gjorde mig rigtig glad og står meget klart i min erindring, var da jeg for 3 måneder siden fik et opkald fra min søster, som fortalte, at jeg var blevet moster til en lille velskabt dreng. Med ét virkede min kommende eksamen mindre vigtig. Det var utrolig livsbekræftende, og jeg elsker børn og deres umiddelbare og ægte tilgang til livet.

Et godt bud på min yndlingsfilm er ”Den grønne mil”. Det er en fantastisk fortælling, og John Coffey fuldender filmen. Jeg fælder en (læs: mange) tåre(r) hver gang.

I forhold til bøger er jeg i takt med min interesse for personlig udvikling blevet fanget af at læse selvrealiseringsbøger. På nuværende tidspunkt er jeg i gang med en bog, der hedder ”7 gode vaner”, som jeg hygger mig meget med at læse i, når tiden tillader det. Jeg kan godt lide at lære mig selv bedre at kende og andre menneskers adfærdsmønstre, hvilket i sidste ende kan bidrage til bedre kommunikation og selvforståelse.

Mit favoritmåltid er morgenmad, og derfor går man aldrig galt i byen, hvis man inviterer mig på en god omgang brunch ;-). Jeg synes, det er en af de bedste måder at starte dagen på, og det er noget man kan hygge med i flere timer!

Det mest fantastiske feriested, som jeg har besøgt, må være Galapagos. Her er et helt fantastisk dyreliv, og det er også det eneste sted den blåfodet sule lever. Det er uden tvivl one of a kind, fordi det er så tydeligt, at det er dyrene, der bor på øen og ikke menneskerne. Søløverne ligger over alt langs strandpromenaden både på og under bænkene, og de har på ingen måde tænkt sig at flytte sig. Nede på stranden ligger de og soler, præcis som man selv ville gøre, og hvis de sætter kursen ned mod vandet, og man ligger i vejen, er det med at flytte sig, hvis man ikke vil ”trampes ned”. De mindre søløver er meget nysgerrige og legesyge, og jeg oplevede, at der kom en helt op og lagde sig på min fod, da jeg sad på mit håndklæde. Det var et uforglemmeligt øjeblik!

Jeg har virkelig fået smag for at rejse, og jeg er utrolig nysgerrig på andre dele af verdenen! Det er en af de få ting, der til hver en tid kan få mig til at springe op ad sengen kl. 4 om natten. Der er rigtig mange steder, jeg godt kunne tænke mig at opleve, og jeg er sikker på, at jeg nok skal komme af sted især med de fantastiske muligheder, man som studerende har i dag for at tage et semester eller en praktik i udlandet. Hvis jeg skal nævne et sted, som står meget højt på min ”liste”, er det Maldiverne. I mine øjne lyder det som paradis, og det kunne være en drøm, der går i opfyldelse at få lov til at opleve stedet, når man har set adskillige smukke billeder derfra. Til sidst skal det siges, at selv hvis man befinder sig i paradis, fuldendes stedet først for mig, når jeg er sammen de personer, jeg holder mest af.

Det kan være lidt svært at nævne hvilke personer, jeg ser mest op til, fordi jeg synes, der er flere omkring mig og nogle kendte personer, som inspirerer mig på hver sin måde. Men i bund og grund kommer det meste af min inspiration fra mine forældre. Det er hos dem, jeg altid finder svar, og samtidig synes jeg, at med det de har opnået i livet, at de hver især og som forældre samt ægtepar har vist mig, at det er vigtigt at holde sammen og kæmpe for det, man vil uden at give op. Desuden har de været min støtte igennem mit kræftforløb fra det sekund, jeg fik beskeden, til jeg blev erklæret rask, selvom det for mig at se må have været mange gange hårdere at have et barn, der er ramt af alvorlig sygdom.

For mig er skønhed noget, der viser sig indefra. En person, der tænker på andre end sig selv og handler, fordi det er til gavn for andre, synes jeg, er ægte skønhed. Samtidig mener jeg også lige som ordsproget, at man skal elske sig selv, før man kan elske andre, og skønhed for mig er derfor også at hvile i sig selv, have godt humør og en god portion selvironi, og dermed være glad for og stolt af den man er og have mod til at vise det.

Den del af kroppen/ansigtet, som jeg er mest glad for ved mig selv er mine øjenbryn og lange ben, selvom de lange ben af og til kan gøre det svært at finde bukser, der er lange nok ;-)

Hvis jeg kunne spise middag med én kendt person i hele verden, synes jeg, det kunne være spændende at møde Ole Henriksen. Jeg nærer dyb respekt for, at han har truffet et valg om, at han vil være glad, selvom vejen til hans succes ikke altid har været lige nem. Det beviser virkelig, at man har et valg om, hvordan man vælger se på livet og leve det, hvilket jeg synes er en meget fascinerende tanke.

Af sjove ting, som man skal vide om mig, vil jeg nævne, at jeg har været så heldig at have en meget opfindsom far, som, lige siden jeg var helt lille, har givet mig alverdens kælenavne. Heriblandt kan jeg nævne Drib, Dribler, Diddi og Dr. D. Kælenavne er noget, der har fulgt mig igennem hele livet, og nu har det udviklet sig til, at jeg bliver kaldt Martin stort set lige så meget, som jeg bliver kaldt Martine. Jeg har endda flere gange oplevet, at jeg i formelle sammenhænge over mail er blevet kaldt Martin, og når jeg efterfølgende har mødt vedkommende i virkeligheden, opstår der lige i ét sekund forvirring over, at det er en pige, der er trådt ind ad døren. Story of my life ;-).

Det, jeg er mest bange for, er at miste mine forældre, fordi jeg kan ikke på nogen måde forestille mig, hvordan det vil være ikke at kunne dele hver en oplevelse med dem. Eller ringe og spørge om gode råd til selv de mest basale ting som hvordan man får en plet af sin trøje. Overordnet set er jeg faktisk ret bange for at blive ensom. Man kan godt grine lidt af sig selv, når man f.eks. midt i eksamensperioder har haft hovedet dybt begravet i bøgerne hele dagen, og det først sidst på aftenen går op for en, at man ikke har sagt ét eneste ord den dag, hvorefter man stille hvisker ”Hej”, bare lige for at være sikker på, at stemmen stadig er der. Men at have det sådan i længere perioder synes jeg er en skræmmende tanke.

Når jeg tænker på det skøreste, jeg nogensinde har lavet, er det første, der lige falder mig ind, da jeg en aften var hjemme ved mine forældre for at passe min lillebror og vores hund, Gilbert. Inden vi skulle sove, ville jeg lufte Gilbert. Eftersom der var mørkt udenfor, havde jeg uheldigvis ikke set den hare, der sad uden for døren med det resultat, at Gilbert selvfølgelig farede efter den. Uden nærmere eftertanke løb jeg efter hele vejen ned af gaden. Hvis man forestiller sig hele situationen, foregik det således: Gilbert løb efter haren, og jeg løb efter Gilbert – kun iført fars sko, en top og underbukser…

Sikkert som de fleste, er jeg mest glad, når jeg er sammen med  de mennesker, som står mig nærmest. Engang imellem kan jeg få en næsten ubeskrivelig følelse af ren taknemmelighed i hele kroppen, som jeg kun får, når jeg virkelig er i mit es. Det er en fantastisk følelse! Samtidig gør det mig også inderligt glad, når jeg får at vide, at det råd jeg f.eks. har givet mine veninder, har hjulpet dem. Eller når jeg har givet en hånd med og arbejdet frivilligt for Julehjælpen til deres arrangementer i Aalborg, samt samlet ind til Kræftens Bekæmpelse via en online indsamling.

I fremtiden drømmer jeg om at stifte en dejlig familie, og karrieremæssigt vil det ultimative for mig være at sidde i et job, hvor omdrejningspunktet er mennesker. Jeg har endnu ikke lagt mig fast på, hvordan indgangsvinklen skal være, da der er rigtig mange muligheder, og jeg kan se mig selv i mange sammenhænge. I forbindelse med mit studie har jeg fået lavet en personprofil, som beskriver, at jeg motiverer andre til at ”udrette det umulige”, hvilket er i god overensstemmelse med, at jeg overordnet set synes, det kunne være spændende at få lov til at hjælpe andre med at opnå deres mål eller arbejde i en velgørenhedsorganisation.

Jeg kan være en rollemodel for andre, fordi jeg har erfaret på egen krop, hvordan det føles, når hele ens verden bliver vendt op og ned, og man kommer i en situation, hvor man ikke kan forestille sig at komme til at smile oprigtigt igen. Jeg har kæmpet mig tilbage, og selv efter jeg er blevet erklæret rask, har jeg kæmpet for at nedbringe min dosis af medicin. Det er lykkedes til en vis grad, men vigtigst af alt har jeg bevist for mig selv, at det nytter at kæmpe, og man ikke skal se sig tilfreds med noget, hvis man føler, det kan være bedre og har forsøgt sig med det!

Jeg valgte at deltage i Miss Danmark 2015, fordi jeg rigtig godt kan lide at udfordre mig selv, og da jeg først havde fået øjnene op for konkurrencen, kunne jeg ikke få den ud af hovedet. Jeg vil hellere springe ud i noget, frem for senere hen at fortryde, jeg ikke gjorde det. Årsagen til at jeg valgte Miss Danmark konkurrencen fremfor de andre skønhedskonkurrencer var blandt andet på grund af velgørenhedsdelen. Det ultimative for mig vil være at kunne bruge mig selv til at skabe opmærksomhed omkring en vigtig sag og hjælpe andre. Jeg kan huske, at jeg i starten af mit kræftforløb snakkede én gang med en psykolog, som sagde, at jeg ville komme ud på den anden side, som en meget stærkere person. På det tidspunkt synes jeg dog på ingen måde, det var specielt positivt at få at vide, fordi jeg ville allerhelst bare være mig selv igen. Men når jeg kigger tilbage på den situation, kan jeg alligevel godt se, at hele forløbet har ført mig i en anden retning, end hvad jeg måske ellers ville valgt. På en lidt absurd måde er jeg rigtig glad for det, og nu er jeg klar til at give tilbage.

At vinde Miss Danmark 2015 og repræsentere Danmark til Miss World 2015 i Kina vil først og fremmest være en kæmpe ære og oplevelse for mig! Samtidig ser jeg det som en god mulighed for at kunne medvirke til at være en del af et større velgørenhedsarbejde, og med min historie håber jeg, at jeg kan være med til at sætte Danmark på verdenskortet og inspirere andre i forhold til at give håb og viljestyrke uanset hvilken situation, man står i.

Præsentation
Beauty With A Purpose Projekt

Miss Sport

Miss Talent

Lisa Lents ejer rettigheder til Miss Model of The World i Danmark og skal for første gang afholde konkurrencen i 2011.

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag