Alexandra Ternstrøm er 38 år og fra København. Hun har boet i USA i 13 år, men vendte i 2006 hjem med sin familie. Hun har været gift med Morten, som hun mødte i New York siden 1997, de har 2 drenge på henholdsvis 3 og 6 år.
Til dagligt arbejder Alexandra som skuespiller og model. Samtidigt underviser hun børn i drama og er frivillig for Dansk Røde Kors i deres program, Børns Rettigheder, hvor hun har taget en instruktøruddannelse.
Hun er uddannet skuespiller og har arbejdet som model siden hun var barn.
Da Alexandra flyttede til New York i 1993 havde hun lige færdiggjort en HH-uddannelse i business, men det var her i New York, at hun først startede med at studere skuespil. Det blev starten på en lang og fantastisk rejse ind i kunsten at være skuespiller. Hun har medvirket i film som Any Given Sunday, Heartbreakers og talrige andre film og reklamefilm, til oktober kan opleve hende i Nordisk Films "Klassefesten".
Det var også i USA, at Alexandra første gang stiftede bekendtskab med begrebet skønhedskonkurrencer. At hun selv skulle deltage i en, som repræsentant for Danmark over 10 år senere, var ikke noget hun havde regnet med. Det blev det dog til, da hun i november 2009 som den første danske deltager nogensinde skulle repæsentere Danmark i Mrs. World 2009, som er en af de få skønhedskonkurrencer i verden for gifte kvinder. Det blev til en fantastisk og uforglemmelig oplevelse i Vietnam. Her deltog hun i konkurrencen med deltagere fra 76 lande og vandt titlen Mrs. Congeniality. Den eneste anden titel som bliver uddelt i konkurrencen. Den bliver givet til den deltager, som de andre kvinder mener, har været den mest sympatiske og venlige deltager igennem hele forløbet. En titel som hun er meget stolt af. Verdens sødeste kone.
Alexandra Ternstrøm er blevet udvalgt til at repræsentere Danmark i Mrs. World 2009 af Lisa Lents i samarbejde med den svenske Miss Queen of Scandinavia Organisation.
Du kan se mere om Alexandra på hendes hjemmeside www.alexandraternstroem.com