Mr. Universe Model

 

Mister Universe Model er en af de største internationale modelkonkurrencer i verden. I år er der over 50 lande der konkurrerer om den eftertragtede Mr. Universe Model titel.
Mister Universe Model 2011 finalen bliver i år afholdt et meget eksotisk sted, nemlig i den Dominikanske Republik fra den 2.- 15 . maj 2011. Deltagerne ankommer til den Dominikanske Republik den 02. maj, hvor de i ugerne op til finalen bliver bedømt på udseende, evner på catwalken og foran kameraet, udstråling, målbevidsthed og intelligens. Deltagerne kommer til at opleve de mest bemærkelsesværdige attraktioner i den Dominikanske Republik under det 13 dages lange ophold.
Mister Universe Model konkurrencen blev også afholdt i den Dominikanske Republik sidste år, hvor den danske Anders Houmann som den første danske mand nogensinde placerede sig i Top 15 til finalen, et resultat vi er meget stolte af og gerne vil deltage.

Mister Universe Model konkurrencen adskiller sig fra Mr. World konkurrencen ved, at deltagerne ikke bliver bedømt på deres fysik og udholdenhed i samme grad som til Mr. World konkurrencen. Mister Universe Model deltagerne bliver mere bedømt på deres evner som modeller, og skal i den første uge gå modeshows hver eneste dag. Det er en slags Dominikansk Fashion Week deltagerne fra Mr. Universe Model konkurrencen skal deltage i. Udover det, er der en konkurrence som hedder ”Best Body” som deltagerne skal dyste i.  Når modeugen er overstået skal deltagerne øve til det store finaleshow den 14. maj, hvor de bliver bedømt på deres performance, stil og star quality, mens de fremviser herretøj, beachwear og national kostume. Til Mister Universe Model Finalen bliver der valgt en Top 15, Top 5 og så bliver vinderen samt 1st og 2nd runner-up fundet.

Udover at vinde æren som universets mest eftertragtede model, vinder Mister Universe Model 2011 en præmie på 7.000 dollars.

Lisa Lents har rettighederne til Mr. Universe Model konkurrencen i Danmark og står for udvælgelsen af den danske repræsentant.

Danmark bliver i år repræsenteret af Morten Krog Jeppesen.

Læs mere om konkurrencen på:

http://www.misteruniversemodel.com/

http://www.bellezavenezolana.net/

Mr. Universe Model 2010 - Tarik Kaljanac

Se højdepunkterne fra konkurrencen her:

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag