Amanda Petri


Amanda Petri

Deltager i Miss Danmark 2017
Placering/Titel: Vinder Miss Danmark 2017, vinder af Miss Talent delkonkurrencen, Miss World Denmark 2017 repræsentant i Kina, Miss WM 2018 repræsentant i Tyskland (2rd Runner-up)

CASTING:

Sekunderne inden jeg skulle ind til dommerne, var jeg MEGET nervøs, men så snart jeg kom ind i casting lokalet, blev jeg mødt af smil fra alle, og inden jeg begyndte at skulle tale om mig selv, få spørgsmål osv. blev der gjort meget ud af, at jeg var tryg, så jeg fik mulighed for at komme ud med en god oplevelse efter castingen. Alt foregik i en tryg og anerkendende atmosfære. Jeg blev i slutningen af castingen spurgt, om der var andet,  jeg manglede at fortælle. Det gav en fin mulighed for at sikre sig, at man er kommet ind på det vigtigste. Jeg følte derfor, jeg havde mulighed for at vise så meget som man nu kan nå til castingen. Generelt er castings meget hurtige og man er nervøs, men til Miss Danmark castingen blev man hurtigt rolig og tryg, da man kunne mærke, at der sad nogle mennesker, der ville en det godt.

BOOTCAMPS:

Generelt synes jeg, at al træning vi fik var professionel og relevant. Jeg var meget overrasket da vi fik lov til at fortælle om os selv i forbindelse med talerne, og der høre hvor mange stærke piger man var sammen med. Det gjorde det hele meget personligt og gav en god forståelse for hinanden. Det var klart en kæmpe motivation og stolthed for mig at føle mig som en del af dette. Da jeg skulle introducere mig selv første gang for alle sammen kun med navn, var jeg sindsygt nervøs. Til den sidste bootcamp havde jeg intet imod at stå og tale engelsk foran alle - det var SÅ fedt at mærke den udvikling. Det er ikke kun fordi man lærer folk at kende, men jeg kunne også mærke,  at min tidligere nervøsitet og generthed var markant mindre.  
Jeg ELSKEDE bootcamps, så jeg ville gerne have haft flere. Men set i forhold til det vi skulle nå at lære, synes jeg, det var tilpas med bootcamps, men det skulle bestemt ikke have været færrere.
Jeg har fået et indblik i andres liv, hvilket altid er givende. Jeg har fået en større bevidsthed om det at være kvinde - både hvad angår det ydre og det indre. Udover at være blevet rigtig god til at gå i stilletter, er udholdenhed noget af det jeg tager med mig derfra. At man blev styrket undervejs til at tro på sig selv og være stolt, var en stor hjælp. At føle at man yder sit bedste og kan tage så meget med sig derfra, har været gave. Det har været en dannelsesrejse.

Det var rart at sove sammen på Hotel Adina Copenhagen, som vi fik stillet til rådighed af Miss Danmark, fordi man får mulighed for at lære hinanden at kende på en anden måde, end hvad der er tid til, når man er til bootcamps træning. Man får også snakket med mange forskellige, fordi vi blev roteret rundt med nye roomies hver gang.

VELGØRENHED

Charity aften var en virkelig god og stemningsfuld aften. God musik, dejlig mad og søde mennesker der havde stedet. Det var hyggeligt, at min mor fik mødt et par andre mødre, og godt at kunne præsentere hende for de andre piger. Skønt at man skulle have lang kjole på. "Beauty with a purpose", som går ud på at man beskæftiger sig med et selvvalgt velgørenhedsprojekt, var for mig meget rørende og fedt, da det gav en mulighed for, også at vise hvem man er, og hvad man står for. Udover de oplevelser man selv har haft, har det været inspirerende at se de andre deltageres projekter.

FINALE SHOW

Jeg følte mig meget godt rustet til det hele og synes, vi var klædt rigtig godt på. Jeg var så spændt på finaledagen og nød hvert sekund af den. Et fantasisk show og minderig aften!

ANBEFALING AF MISS DANMARK KONKURRENCEN

Uanset om det er venskab, personlig udvikling, velgørenhed eller flotte kjoler der tiltaler en så kan jeg KLART anbefale at melde sig til Miss Danmark. Det har været den største oplevelse i mit liv. Uanset hvilken placering jeg var gået fra finaledagen med, har jeg fået så meget positivt med mig. Jeg har fået en hel Miss Danmark familie med nogle af mine tætteste veninder i. Jeg har overskredet grænser og lært at hvile meget mere i mig selv. Jeg har i den grad lært at lægge janteloven fra mig - hvilket jeg er evigt lykkelig for. Selvom Miss Danmark slutter i September, så fortsætter fællesskabet og oplevelserne ikke. Det er altid noget af det fedeste at være ude med Miss Danmark. Jeg har siden dag 1 som finalist i Miss Danmark deltaget i alt, der har været af arrangementer og hver og et af dem har været fantastiske. Alt fra rød løber events til boksekampe til hyggelige middage. Endelig så meget som muligt af det! Jeg er sikker på, at jeg bedre rustet til hvad livet byder på. Jeg ved også, at meget af det jeg har lært, kan bruges på uddannelse og arbejde. Jeg har ikke været et sekund i tvivl om, at Lisa Lents og resten af Miss Danmark mentor holdet ville mig det bedste fra dag 1 af. Alt har været i en meget kærlig tone, og der er konstant blevet gjort opmærksom på, at vi er gode som vi er. Jeg kan huske, at en af pigerne havde tabt sig en lille smule fra starten af forløbet, hvor jeg overhørte,  at Lisa sikrede sig, at det ikke var fordi, hun prøvede at tabe sig pga. konkurrencen. Alle i Miss Danmark har været meget hjælpsomme under hele forløbet, og jeg har uden tvivl følt mig i meget trygge og professionelle hænder.

DELTAGELSE I EN INTERNATIONAL FINALE - MISS WORLD 2017
Efter jeg vandt Miss Danmark, deltog jeg i Miss World 2017 i Kina i lidt over en måned. Det har uden tvivl været en oplevelse for livet. Jeg vidste godt at beauty pageants var store i Asien, men det kom som et kæmpe chok for mig HVOR stort det var! Den største oplevelse jeg har taget med mig var velgørenhedsaftenen, hvor alle Top 20 videoer blev vist. Det var så rørende og så vildt at være en del af til Miss World. Jeg var stolt over, at mærke hvordan jeg var sammen med 129 andre nationer, der ikke var kommet, fordi de kun kunne lide kjoler og glamour, men fordi de gerne vil prøve at gøre en forskel i verdenen. Det gav et indblik i en verden så forskellig fra Danmark. 

Vidste du at Ingrid Andersen var den første danske Miss Word repræsentant i 1953?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag