Mr. Universe 2010 til og med søndag..:)

Hej derhjemme.

Så blev der lidt fritid til at skrive igen. Det hele er heldigvis begyndt at falde lidt til ro inden den egentlige Mr. Universe Model 2010 konkurrence rigtig skal begynde.

Torsdag stod den så igen på mode uge i den dominikanske republik. Men inden det gik løs var der sat lidt kulturelt på programmet. – En kort bustur rundt i Santo Domingos gader, hvor vi skulle se et par at byens historiske bygninger og gader.

Herefter blev vi så kørt ud til showet igen hvor alle forberedelserne og prøverne kunne begynde. – 150 modeller og designere der løber febrilsk løber rundt mellem hinanden for at nå at blive klar til showtime. Kan være en smule trættende, Men må indrømme at det er det hele værd når endelig showet bliver skudt i gang og det hele bare spiller til punkt og prikke. -Skulle denne gang gå for en designer ved navn Geovani Lopez fra Colombien.

Traditionen tro skulle dette show selvfølgelig også afsluttes med en afterparty. Men igen efter en lang dag på catwalken var ens festhumør ikke på sit højeste, så det blev igen en kort fornøjelse.

Fredag stod den så på nyt hotel. -Fra Barcelo Lina inde i Santo Domingo by, til Barcelo Capella Beach, - Et kæmpe resort med 3 pools, 3 resturanter, egen strand, og værelser med udigt ud til lyseblåt vand, hvidt sand og palmetræer. J

Vi var dog ikke mere en kommet på plads på vores værelser før vi blev kaldt ned på stranden hvor vi skulle lave en masse aktiviteter der skulle filmes også bruges til finale showet om godt og vel 1 uge. Dette bestod dog mest af alt i at løbe frem og tilbage på stranden i bedste Baywatch stil.. J

Herefter var det videre til en prøve på et show der skulle holdes om aftenen på resortet. Det gik egentligt i sin helhed bare ud på at vi skulle præsenteres for resortets gæster og en tv station der filmede begivenheden. – Selvfølgelig skulle dette forgå i speedos, og som jeg skrev tidligere er jeg ikke just en speedos-type, og har derfor indtil videre ikke hoppet med på vognen med i stedet beholdt mine badeshorts. – Men efter gentagende opfordringer fra Mr. Universe organisationen gik den desværre ikke længere, - så tænkte det var tid til at investere i et par blå speedos.

Om aftenen blev det så tid til at vise mine nye speedos frem, - må indrømme at det sådan set gik okay, selvom jeg ikke var helt tilpas med det.

Lørdag blev så vores første dag hvor der ikke var noget egentlig program for os. Så dette var en go mulighed for at slappe lidt af på stranden og få lidt kulør. –var ellers ved at være lidt bekymret for at jeg ville komme tilbage til Danmark, lige så bleg som da jeg tog af sted. J

Aftenen blev så også første gang hvor vi egentlig havde lysten og energien til at feste lidt med de andre modeller fra mode ugen. Så vi blev enige om at tage bussen tilbage til mode centeret i Santo Domingo, til en sjov aften. J

Vender snart tilbage med hvad der sker den sidste uge.. Men programmet byder på en MASSE forberedelse.

Håber alle har det godt derhjemme..!

Anders

Skriv en kommentar

Anders Houmann placerede sig i Top 15 til Mr. Universe Model 2010 konkurrencen, som den første danske mand nogensinde?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag