Miss World 2011 Day 9

 

Tilbage fra Skotland..

I dag skal vi tilbage til London, til the Marriott Hotel, County Hall, hvor vi skal bo indtil konkurrencen er slut...

Vi vågnede kl. 2 i nat, for at pakke de sidste ting sammen, vi skulle stå klar til afgang kl. 3, men det hele blev forsinket en del pga. busserne. Så vi fik travlt i lufthavnen. Dagen gik egentlig med at sove. Vi halvsov mens vi ventede på busserne, vi sov i busserne og vi sov i flyet... Da vi endelig kom til hotellet var vi alle trætte og håbede på at få en lur inden vores interview med dommerne. Men værelserne var ikke klar, så vi måtte vente yderligere. Jeg synes efterhånden, at det føles som om, det  er det eneste vi har gjort siden vi kom. Men sådan er det jo når vi er så mange piger..

Hotellet var smukt! Rummene virkede større og højere end de andre hoteller vi havde været i. Designet var traditionelt og man følte sig priviligeret  og vigtig når man gik på gangene. Det var et lækkert hotel, men det adskilte sig fra det første hotel vi boede på i London, fordi det var mere "gammeldags" på den positive måde. Sofitel Hotel som var det første vi var på, var virkelig også et luksushotel, som var indrettet mere moderne. Jeg savner deres pandekager med sirup om morgenen, så jeg er rigtig spændt på hvad morgenmaden står på i morgen!:P

Jeg nåede ikke en lur inden interviewet med dommerne, og jeg havde, for at være ærlig, ikke forberedt mig specielt meget, fordi det jo var et interview. Inden vi skulle ind foran dommerne 3 og 3, fik vi at vide at vi bare skulle snakke om os selv, og ikke svare på spørgsmål. Det gjorde mig lidt nervøs, det og så at der skulle være 2 andre deltagere i samme rum. Jeg ville foretrække at gøre det alene. Jeg sad sammen med Miss Tjekkiet og den Dominikanske Republik. Så det er piger som jeg heldigvis har været meget omkring. Dette var vores eneste chance for at fortælle dommerne lidt omkring os selv... Men der var mange af pigerne som blev ved med at tale om skønhedskonkurrencer og hvor meget denne mulighed betyder for dem, men dommerne vil helst ikke høre om det. Nogle er slået ud efter deres interview og andre har fået den idé om at vi har endnu et interview hvor vi stadig har mulighed for at gøre et indtryk.. Men intet er bekræftet endnu. Informationerne kommer stadig i sidste sekund. Selvom det er rart at have en anstandsdame der i alt denne  tid har organiseret mit liv, så kan jeg ikke lide følelsen af at jeg ikke selv er i kontrol. Jeg kan godt lide at vide alting, og hvis jeg ikke ved det, så venter jeg utålmodigt for at få besked. Min anstandsdame er virkelig sjov og sød og kan godt være lidt ghetto som jeg selv en gang i mellem, men nogle gange bliver det for useriøst, og beskederne kommer ikke altid frem eller også så er der en del misforståelse grundet nogele kommunikationsfejl. Jeg kommer til at savne hende, men jeg glæder mig til selv at være i kontrol over mit skema....

Maya Celeste Padillo Olesen

Miss World Denmark 2011

Skriv en kommentar

Vidste du at den første danske vinder af Miss Europe 1981 er Anne Mette Larsen?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag