Sports eliminering !!!
Tak til Hummel for at sponsorere mig med sportstøj til konkurrence.n Sports elimineringen begyndte kl. 7.30 for det første hold. Jeg var en del af hold 2, og vi skulle stå klar kl. 07.45. Der ville først være morgenmad EFTER sports elimineringen, men jeg kan ikke fungere uden mad i maven, så jeg smuttede ned i gavebutikken og købte en chokoladebar, så jeg kunne få lidt energi. Vi startede med en lille opvarmning, men den gjorde mig virkelig træt, og her indså jeg hvor dårlig kondition jeg havde, på trods af at jeg havde taget en lille træning med Dominican Republic dagen inden..:D
Til sports elimineringen var der 4 øvelser, som vi skulle lave så mange af som muligt på tid. Det var hårdt, men jeg gav alt hvad jeg havde i mig, og jeg kom videre i Top 24 ud af 113 piger ! Det bliver man lidt stolt af.
Vi tog endnu en tur til lufthavnen for at shoppe lidt, nu til en anden terminal, men stadig en skuffende shoppingtur nu hvor vi er i London!
Sportselimineringen tidligere fik mig til at ville træne, så Dominican Republic og jeg benyttede os atter af det luksus træningscenter der var på hotellet! Resten af aftenen bestod af øvelse til finaleshowet og så den uskrevne obligatoriske regel at man skal klæde sig fint på til aftensmad. Jeg havde regnet med at folk ville gøre meget ud af sig selv hver dag, men mange havde helt almindeligt tøj på, selv til aftensmaden. Så udseendesmæssigt var man meget afslappet.
Lederen af Miss World Organisationen Miss Julia Morley ville holde et lille møde hvor hun bød alle velkommen og forklarede lidt om hvad hun så frem til i konkurrencen og hvad hun forventede af os. Det var en meget inspirende tale og man havde lyst til at gøre en forskel med hensyn til velgørenhed, og man følte pludseligt at man havde en rigtig god chance for at komme langt i konkurrencen.
Efter hun havde holdt sin tale, fik vi lov til at se semifinalisterne i talentshowet. US Virgin Islands lavede et rigtig fedt Michael Jackson show. Det var så underholdende at se en Miss danse rundt på den måde og tage sig til skridtet i rigtig Michael Jackson stil. Skt. Bart overraskede også ved at starte sin dans, ved at rappe den hurtigste del i Chris Browns "Look at me now". Canada havde en fantastisk smuk og blød stemme og nogle gange ramte hun Whitneys Houstons toner perfekt i ”I will always love you”. Chile sang også rigtig smukt og Puerto Rico havde et meget underholdende showdance hvor hun var halvt forførende kvinde og halvt Charlie Chaplin. Men der var også nogle kiksede semifinalister i talent showet og jeg forstod ikke helt hvad Venezuela lavede i semifinalen med hendes ”jægerdans”, som hun også bruger og blev valgt videre til i Traditionel dance.
Maya Celeste Padillo Olesen
Miss World Denmark 2011