Miss World 2011 Day 12

 

I dag skulle vi for første gang træne i Earls Court. Scenen var ikke færdig, så vi skulle øve på betongulv. Vi havde kke fået klar besked om hvad vi skulle have på og hvor lang tid vi skulle være der. Jeg var kommet iført stilletter, men dem måtte vi ikke øve i. Så at øve på koldt betongulv i tynde sokker var virkelig ikke sjovt. Min anstandsdame ofrede sig og gav mig sine sko. Jeg har virkelig ondt af anstandsdamerne når det er at vi træner til showet. For de skal bare sidde og lave ingenting i al den tid. Mange af dem fryser og keder sig...

Da vi endelig fik fri, så benyttede Denisa og jeg os af træningscenteret og saunaen på hotellet. Det var dejligt og man følte sig frisk igen og klar til at klæde sig fint på til middag. Vi var ikke de eneste der havde fået idéen om at dresse lidt op. Jeg tror at mange af pigerne vil begynde på det nu her, fordi der ikke er mange dage indtil konkurrencen er slut....

Efter maden, bankede det på døren og det var Libanon der havde morgenkåbe på, en kop varm kakao i hånden og et bedrøvet blik i øjnene, mens hun sagde; jeg føler mig såå fed. Hun var heller ikke kommet videre i Beach Beauty, men det der gjorde hende mest ked af det, var at Israel var kommet videre. Selvom de to piger kommer godt ud af det, så har der været nogle problemer med de to lande, som gør at hun føler et pres fra sit land, hvor hun skal klare sig bedre end Israel. Igen.. glad for at repræsentere Danmark. SELVOM man bliver sammenlignet meget med Norge og Sverige, og med min filippinske baggrund bliver jeg også sammenlignet med Canada og Filippinerne.

Jeg havde aldrig troet at Libanon og jeg var så gode venner, men jeg blev virkelig glad da hun bankede på døren. Vi holdte pigehygge og drak te, og spiste kiks. Senere kom Guam og så blev der virkelig snakket!! Det var en rigtig sjov aften, hvor Guam endte med at overnatte... SLUMBERPARTY!!!

Maya Celeste Padillo Olesen

Miss World Denmark 2011

Skriv en kommentar

Vidste du at det er 2.gang nogensinde at en dansk deltager skal repræsentere Danmark til Mister World?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag