Miss World 2011 Day 11

I dag skal Miss World Beach Beauty og Miss World Topmodel fasttrack delkonkurrencerne afgøres. Der er mange af pigerne, der springer morgenmaden og middagsmaden over i dag, af frygt for at maven kommer til at bule. Men for Denisa og jeg er morgenmaden vigtig!:)

Vi havde i går fået besked på, at begynde vores hår og make-up og så ville der komme nogle professionelle og færdiggøre det, så jeg gik til morgenmad med curlere i håret, igen.. Det er snart ved at være rutine, og man har vænnet sig til at nogle af hotellets andre gæster kigger sjovt på en:)

Efter frokost skulle vi til hår og make-up og senere til den sidste fitting for den bikini man skulle have på. Jeg er lidt ked af at jeg ikke kan have nogle af de bikinier på som Change har sponsoreret mig med.

Mens jeg var i gang med, at få rettet det sidste af min make-up, ringer brandalarmen, men ingen tager sig af det. Alle fortsætter med det, de var i gang med, inkl. mig selv. Da jeg var færdig og tog elevatoren ned til min egen etage og gik vejen tilbage til mit værelse kunne jeg ikke komme forbi for alle de mennesker der stod på gangen, en blanding af misses og folk som arbejdede på hotellet. Men jeg kunne se hvad der var. Hele gangen udenfor ét af værelserne var oversvømmet med noget der lignede blod. Pludselig går der panik i en af medarbejderne og beordrer at hotellet skal evakueres. De begynder at banke på alle dørene til venstre for det sted hvor uheldet fandt sted. Men mit værelse lå til højre og jeg vidste at Denisa var gået derind. Hun havde også hørt alarmen ringe tidligere og jeg var bange for at hun bare ville blive derinde trods sirenen der konstant kimede, men jeg var især bange, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle være bange for. Der var ingen der vidste, hvad der var galt. Jeg prøvede at løbe hen til mit værelse, men sikkerhedsfolkene stoppede mig, så i stedet så løb jeg hen til en af de andre pigers værelser for at ringe til vores værelse, men ingen tog den.

Vi måtte ikke tage elevatoren, men skulle i stedet benytte os af nødudgangstrappen der førte en til udenfor hotellet. De fleste af pigerne, inkl. mig havde lige været til fitting, så vi havde vores bikini på og de fleste af os havde en morgenkåbe omkring os. Men der var også nogle der ikke havde, så personalet delte morgenkåber ud til gæsterne. Jeg kunne stadig ikke finde min roomie, og frygten bredte sig virkelig i mig, jeg tog fat i sikkerhedsfolkene og lederen af hotellet og bad dem om at undersøge værelse 305, mens jeg virkelig prøvede at holde tårerne inde.

Mens jeg venter på at Denisa er til at finde, venter jeg ved trappen for at holde øje med hende. Men i stedet ser jeg Miss Holland som har vådt hår, som græder og er helt chokeret, hun ryster og en masse af anstandsdamerne og pigerne holder om hende og trøster hende. Hun prøver at forklare dem hvad der var sket. For uheldet skete i hendes værelse. Hun havde åbenbart hængt sin finalekjole på en af sprinklerne, SELVOM der er et skilt lige under sprinkleren hvor der er et billede af en bøjle og et stort rødt kryds over det! Dette havde resulteret i at sprinkleren faldt af og en masse sort vand begyndte at sprøjte ud over hende. Pigerne som havde været i nærheden havde hørt hende skrige. Men jeg tror at grunden til hendes reaktion var så hård, skyldes det chok hun fik, og den skyldfølelse man får, når alle tingene i ens værelse inkl. den vigtigste kjole, og alle ens roomates ting bliver sorte. Det var ikke kun deres værelse det gik ud over, men også naboværelserne og værelset overfor.... Vi fik lov til at gå ind igen, men os der boede på den anden side af værelset, måtte vente indtil at de havde ryddet gangen for al vandet. Så vi var nogle stykker der gik ned og ville have en kop te, men frokosten stod der også, så jeg spiste lidt, selvom jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ville vente til aftensmaden:) Denisa var vist blevet evakueret sammen med rengøringsdamerne, så hun havde stået på den anden side af hotellet som den eneste iført en morgenkåbe:)

Det var meget sjovt at gå show med bikini, selvom jeg var ret nervøs. Jeg er ikke speciel god til at gå, og jeg blev ved med at glemme at gå på mine tæer, det var især vigtigt når vi skulle gå 3 og 3, for jeg blev den laveste da jeg ikke gik op på tæer til sidst. Der var mange af de piger som gik videre i Beach beauty som jeg ikke synes burde have gået videre. Jeg havde i løbet af dagen bedømt nogle af kroppene, og jeg var sikker på at Albanien, Australien, Tjekkiet og Guam, samt nogle andre ville gå videre. Men de 4 kom ikke videre. Albanien har nok den vildeste krop! Det var meningen at de skulle finde Top 20, men i stedet fandt de Top 36. I gruppe 4, som efterhånden er tydeligt at mærke, er favoritgruppen, kom 16 piger videre. Det vil sige at der var enten var 4 eller 7 piger der stod tilbage. Inden konkurrencen havde de også sagt; Piger, vi bedømmer ikke bikinien, vi bedømmer kun jeres kroppe. Så det føltes som et endnu større nederlag.... Mange af pigerne var virkelig kede af det, og da Denisa og jeg var tilbage på vores værelse for at klæde om til Topmodel, snakkede hun kort med sin familie hvorefter hun begyndte at græde, fordi hun følte sig som sådan en fiasko. I Tjekkiet går de meget op i hvordan ens krop ser ud, så hun var bange for hvad de ville sige derhjemme. Man kan virkelig mærke på mange af pigerne at de er presset hjemmefra. Jeg er glad for at presset ikke er ligeså stort i Danmark.. Der var ikke rigtig nogle der havde lyst til at lave Topmodel. For det første skulle vi have vores designerkjole på, da designer awarden også skulle afgøres, og der ville jeg gerne promovere Marie d'ete Coutere i det fantastiske arbejde hun har lavet. I stedet valgte jeg en kjole fra Inch by Inch. Jeg havde også misforstået hvad min anstandsdame havde sagt, så Denisa og jeg var gået alene ned til det sted hvor catwalken skulle afholdes. Hun havde åbenbart ledt efter os, og da hun fandt os, gav hun os en skideballe der var så emotionelt at hun forlod rummet, så hun ikke begyndte at græde. Så jeg var virkelig ked af det, og havde overhovedet ikke lyst til at lave det her. Noget vi iøvrigt havde været i gang med siden morgenstund og den er i dette øjeblik snart 9, og vi ville ikke få aftensmad før vi var færdige. Her skal man tænke på at nogle af pigerne slet ikke har spist hele dagen. Men heldigvis var nogle af anstandsdamerne været ude og hente frugt til deres piger.

Efter topmodel, var det aftensmad, og så var det tilbage på værelserne hvor man snakkede indtil det var på tide at sove..