Miss World 2011 Day 10

 

Cambridge university.

I dag venter der os en lang dag! I starten da vi fik at vide at vi bare havde en debat på Cambridge Universitet, virkede det som en kort og dejlig dag, men på daværende tidspunkt var vi ikke klar over at det tog en køretid på omkring 3 timer at komme derud... Da vi ankom var der en masse mandlige studerende (sjovt nok) der var klar til at vise os rundt i Cambridge og på Universitet, og gav os mulighed for noget de kalder for "punting". De sammenligner det med at sejle i Kanaler i Venice. Det var meget afslappende og smukt, for byen var så smuk og bestod af en masse flotte bygninger.

Det var også en meget levende by der bestod af mange unge mennesker, og mange af fyrene (sjovt nok igen) ville have en masse billeder. Anstandsdamerne sagde ikke rigtig noget til det, fordi der ikke var nogle af sikkerhedsfolkene i nærheden til at skælde dem ud:)

Efter vores lille rundvisning, skulle vi have en "buffet". Det er måske meget at kalde det. For i hallen, der ventede der os de traditionelle engelske sandwich, som vi efterhånden har fået en del af. Det er hvidt brød med meget kedeligt fyld. Men alle var sultne, så det gjorde ikke så meget hvad det var for noget mad. Problemet var bare at der ikke var mad nok! Eller vandflasker!

Så var der en debat. Debatten startede ud med at 4 af Miss World deltagerne holdte en lille tale. Miss *, Miss Botswana, Miss Puerto Rico og Miss Skotland. De klarede det meget godt og fortalte om hvad meningen med Miss World var. Det overordnede emne for debatten var "social responsibility" og her snakkede alle pigerne så om Miss World og meningen med det, som jo er Beauty with a Purpose, som er grunden til at vi overhovedet har Miss World.

Jeg blev overrasket over Puerto Ricos tale da hun pludselig gik fra at fortælle om at hun var et forbillede for unge mennesker i hendes land, til at pigerne ville være hende og havde mulighed for at røre ved hende, og hun omtalte sig selv som "a walking dream". Der var i hvert fald ikke meget ydmyghed over den tale....

Nogle af pigerne var blevet valgt ud til at kunne svare på de spørgsmål som eleverne på Cambridge Universitet havde omkring Miss World og nogle af de fordomme der var omkring skønhedskonkurrencer. Men det synes jeg var en skam, fordi eleverne havde en masse intelligente og gode spørgsmål, men mange af pigerne svarede ikke på spørgsmålene, men begyndte i stedet at snakke om Beauty with a Purpose som vi i forvejen havde hørt så meget om. Det gjorde mig pinlig til mode på vegne af os andre, for det fik dem til at virke mindre intelligente. Selv den nuværende Miss World 2010 fra USA greb ind og ville svare, men hun gjorde som de andre, snakkede udenom og begyndte at snakke om Beauty with a Purpose igen...

Efter debatten havde organisation bestilt pizza til os. Men at bestille 50 pizzaer til 113 sultne piger, til kamerafolkene, til anstandsdamerne, til de tidligere deltagere, til lederne af organisationen var simpelthen ikke nok. De var på bordet i 5 min og så var alt væk...!:D

Men til den store overraskelse, så fik vi lov til at drikke vin og frit tale med de mange mandlige studerende. Dette var en stor (og positiv) overraskelse! Jeg følte ikke vi havde meget sikkerhed omkring os, da vi kunne gå på toilettet alene og egentlig ville være i stand til at luske os ud sammen med fyrene. Det undrede jeg mig lidt over, for når vi har fine middage, hvor vi ikke må få vin og hvor vi sidder ved et bord bestående af et ældre selskab, så må vi ikke benytte os af toilettet uden anstandsdame. Så jeg føler det bare er for showets skyld at vi har en anstandsdame omkring os...

Men selvom denne ydmyge aften på Cambridge Universitet uden mad, og med 2-3 glas hvidvin måske ikke lyder som så meget, så har det været en af de sjoveste aftener! Da aftenen var ved at være slut (og den sluttede alt for hurtigt) og vi skulle hjem af igen, hyggede vi os rigtig meget..! Miss Guam tænkte sig ikke rigtig om og på vej ned af trapperne væltede hun foran ALLESAMMEN! Haha! Ydmygelsen blandet med frygten for at organisationen ville tro at hun var fuld udbryder hun bare: "Why did you push me, Maya?"  hvorefter alle vender sig imod mig med beskyldende øjne!!!:D

Maya Celeste Padillo Olesen

Miss World Denmark 2011

Skriv en kommentar

Vidste du at den første Mr.World konkurrence blev vundet af belgieren Tom Nuyens i 1996?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag