Celina Riel

Celina Riel
Deltager i Miss Danmark 2018
Placering/Titel: 2nd Runner-up til Miss Danmark 2018, vinder af Miss Miss Beauty With A Purpose, vinder af "Her & Nu's Læsernes favorit" delkonkurrencen, Miss Supranational Denmark 2018 repræsentant i Polen (Top 25), samt vinder af Global Beauties "Woman of substance Award" til Miss Supranational 2018.

CASTING
Jeg var afsted på ferie i Marrakech med min familie, hvor besluttede mig for at sende en ansøgning afsted til Miss Danmark 2018. Jeg havde set et serien “Miss Perfect” og et opslag på facebook med tilmelding, men var bestemt ikke sikker på om jeg kunne være en del af noget så stort. Blot få dage efter min tilmelding modtog jeg en mail om at jeg var udtaget til casting.
Castingdagen var en utrolig positiv oplevelse. Det hele var meget hyggeligt og “uformelt”. Jeg blev taget utolig godt imod ude i lobbyen på Hotel Adina Copenhagen, hvor jeg sad med en masse andre søde piger, som også skulle til casting. Da jeg kom ind foran dommerpanelet var jeg utrolig nervøs til at starte med, men blot få minutter senere efter vi havde snakket lidt glemte jeg alt om at være nervøs. Vi grinte og jeg følte at jeg var i trygge hænder gennem hele castingen. Et par måneder senere modtog jeg en mail om at jeg var udtaget som en ud af 30 finalister. Det hele var meget overvældende og uvirkeligt og selvfølgelig var jeg meget, meget glad. Selv mangler jeg min venstre underarm og lige fra start kunne jeg mærke at jeg blev modtaget med åbne arme, hvilket var så rart. Hos Miss Danmark er der nemlig plads til diversitet, hvilket man også kunne se på vores top 30 som bestod af 30 vidt forskellige piger.

BOOTCAMPS

Kort tid efter var der weekender med bootcamps. Jeg nød hvert et sekund og under delkonkurrencerne som bla. Miss Sport og Miss Talent hvor vi fik meget positiv feedback, støtte og opbakning. Der blev sørget godt for os og og jeg lærte en hel masse af tidligere deltagere/ mentors.

FINALESHOW

Finaledagen vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte. Lisa Lents havde sørget for overnatning til os på det eksklusive Hotel STAY Copenhagen og vi blev fuldt forkælede inden den store dag. Det var et fantastisk flot show og en helt særlig oplevelse at stå på scenen i Cirkusbygningen. Alle folk var i godt humør og der var en fantastisk stemning. Jeg fik titlen 2nd runner up og vandt delkonkurrencerne “Beauty With A Purpose” og “Læsernes Favorit”, hvilket jeg er utrolig stolt og taknemmelig over.

Kernen af Miss Danmark er ”Beauty With A Purpose”, hvor alle 30 finalister skulle samarbejde med en valgfri velgørenhedsorganisation. Jeg blev ambassadør for Landsforeningen for arm- og bendefekte. En forening som jeg stadigvæk ser og deltager aktivt i den dag i dag.

ANBEFALING AF MISS DANMARK KONKURRENCEN

Jeg har lært så meget om mit selv og har udviklet mig på så mange fronter. Ting som jeg nu kan tage med mig og bruge i andre sammenhænge også. bla. på min nye uddannelse samt arbejdsplads, hvor jeg kan mærke at jeg er mere selvsikker, og nu kan begå mig blandt og tale foran en masse menneske. Dette er blot en brøkdel af alt det jeg har lært gennem Miss Danmark. Jeg har overskredet grænser, gjort ting jeg aldig troede jeg ville gøre og lært at hvile meget mere i mig selv - hvilket jeg er evigt taknemmelig for.

Jeg har fået en hel Miss Danmark familie som jeg er blevet rigtig tæt med. Selvom konkurrencen er slut har den bragt en masse fantastiske oplevelse med sig. Efterfølgende er jeg blevet inviteret til arrangementer som Award Shows, rød løber events, filmpremierer, modeljobs, til Sverige for at se Miss Universe Sweden, hyggelige middage og meget mere.

DELTAGELSE I INTERNATIONAL FINALE - MISS SUPRANATIONAL 2018

Kort tid efter Miss Danmark finalen var jeg også så heldig, at jeg blev sendt afsted til Miss Supranational 2018, en Grand Slam konkurrence, som blev afholdt i Polen. Jeg var afsted i 3 uger og inden jeg tog afsted fik jeg hjælp til alle forberedelser og kontakter til sponsorer, som også hjalp mig med at blive tip-top klar med kjoler, negle mm.
Tidligere deltagere hjalp mig med Catwalktræning og interview skills.

Under konkurrencen delte jeg værelse med Miss Indien og jeg fik en masse skønne veninder fra andre lande. Derudover rejste vores søde national Director Lisa Lents til Polen 2 dage før finalen for at støtte mig. Det var så rart med så stor opbakning fra hele Miss Danmark familien, og ikke et eneste sekund var jeg på egen hånd - jeg vidste at jeg altid kunne få hjælp til det mindste.

Jeg placerede mig i Top 25 og vandt Global Beauties Pris “Woman Of Substance”. En pris som blev bestemt af folk udefra og givet til den mest inspirerende kvinde gennem forløbet. Jeg kan slet ikke forstå at jeg har oplevet at dette på blot et halvt år og hvis jeg kunne, så ville jeg gøre det hele igen og igen!

Vidste du at danske Vinnie Ingemann blev nr. 3 til Miss World 1958?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag