Anna Diekelmann


Anna Diekelmann

Deltager i Miss Danmark 2017
Placering/Titel: Top 15 til Miss Danmark 2017, vinder af Miss Miss Beauty With A Purpose delkonkurrencen.

ANBEFALING AF MISS DANMARK KONKURRENCEN

Mit navn er Anna Diekelmann og jeg deltog i Miss Danmark konkurrencen i 2017. Jeg meldte mig til konkurrencen, fordi jeg havde en lyst til at gøre noget som brød med alles forventninger. Mit fokus har altid ligget på min uddannelse og de ting som der blev forventet af mig, men jeg fandt mig selv med et behov for at springe ud i noget vildt og lære en side af mig selv at kende, som jeg altid har følt at skulle holde lidt tilbage. Det var et grænseoverskridende valg at tage, da det for mig, var en hel ny verden at skulle træde ind i. En verden hvor janteloven eksisterer på en minimum, og hvis måde at udtrykke kvindelighed på mange måder er genstand for mange fordomme i dag. Men jeg kan kun sige én ting; at sende den ansøgning var noget af det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Jeg er stolt over at være en del af Miss Danmark organisationen, der på alle måder er et foregangsland for hele pageant-branchen og dermed og skiller sig meget ud fra de andre pageant-organisationer vi har i Danmark. Vores National Director Lisa gør et kæmpe arbejde for at ændre på normerne om den klassiske skønhed, når hun byder piger af alle former og farver velkommen. Miss Danmark har ligeledes et kæmpe fokus på velgørenhed. Jeg lavede selv frivilligt arbejde inden jeg meldte mig til konkurrencen, så jeg blev fanget af at få muligheden for at bruge den øgede opmærksomhed, der følger med det at være finalist, til at sætte et større fokus på velgørenhed. Samtidig har jeg kunne få lov til at bryde med fordomme om at den pæne kvinde blot er til udstilling, og dermed spredt budskabet om at kvinder, der dyrker femininitet kan være lige så stærke, ambitiøse og intelligente som alle andre kvinder er.

Min rejse med Miss Danmark var på alle måder en af mine vildeste, sjoveste og mest lærerige oplevelser. Det gav mig følelsen af at være en del af noget helt særligt. Jeg skal ikke underkende at der er tider, når man er på ottende time til bootcamps, hvor man knap nok kunne stå på fødderne at det hele ikke føles lige sjovt i øjeblikket. Det er en tid fuld af mange timers forberedelse og træning og grænser der skal brydes. Det at være Miss Danmark-finalist ér hårdt arbejde, men det er glemt lige i det øjeblik man træder ud på scenen til det store finaleshow og får øjenkontakt med ens familie og mentor-teamet, der alle sidder sprudlende af stolthed, og man endelig får lov at give slip på forventningerne og bare give ens livs show.

Hvis du går med en lille nysgerrighed i maven om, hvordan det er at være en del af den her verden, så har jeg kun én ting at sige; tag chancen. Jeg tog chancen og jeg fik ikke bare mit livs oplevelse, men også så mange ting med videre, som jeg aldrig havde fået, hvis jeg ikke havde lyttet til den nysgerrighed. Selvom jeg ikke fik en topplacering eller kom til en international konkurrence, har jeg lært så meget om mig selv, om det at være professionel, om at vise mig selv frem, at begå mig på sociale medier, at tale i offentligheden og vigtigst af alt at hjælpe andre omkring mig. Alle sammen ting jeg har kunne bruge i mange sammenhænge både i mit private liv, mit studie og i job. Der er ingen tvivl om at jeg som person voksede mere på de fire måneder end jeg har gjort i flere år før min deltagelse. Og heldigvis sluttede min rejse med Miss Danmark ikke der, for jeg er nu blevet en del af den dejligste familie.

Vidste du at Venezuela er det land der har vundet Miss World flest gange med 6 sejre?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag