Josephine Ferrari Leer

 

Josephine Ferrari Leer
Deltager i Miss Danmark 2016 
Placering/Titel: Top 30 Finalist

CASTINGS
Det var en vildt spændende og lærerig oplevelse at være med i Miss Danmark konkurrencen, og jeg vil altid se tilbage på tiden med et stort smil på læben, for jeg har taget så meget med mig efterfølgende. Jeg kan huske, at jeg blev kontaktet af Lisa Lents i 2015, hvor jeg desværre ikke kunne deltage i konkurrencen, da jeg var oppe og arbejde med heste på Island. Jeg har aldrig troet særlig meget på mig selv og har aldrig ment, at jeg var noget særligt i forhold til alle andre. Men Lisa åbnede en lille drøm op for mig, som jeg fik gåpåmod til at forfølge. Derfor skrev jeg til hende året efter, sendte en ansøgning, kom til casting og blev udvalgt som Miss Danmark 2016 finalist. Det var så behageligt at være til casting - de var alle så søde og smilende. Man følte sig velkommen og som noget særligt! Jeg kan huske, at der var så mange smukke og søde piger, der skulle til casting samme dag som jeg, så jeg kan virkelig godt forstå, at det må være en svær opgave og process at skulle udvælge de 30 finalister. Jeg kunne næsten ikke forstå, at jeg var så heldig at blive en af dem! Men stor ros til Miss Danmark organisationen og Lisa! De tager virkelig alle, der kommer til casting dybt seriøst og alle har en chance for at komme videre. Finalisterne er også alle forskellige på hver deres måde, så det er tydeligt at se, at de vil vise at skønhed kommer i en masse forskellige typer! Det er så dejligt!

BOOTCAMPS
Alle pigerne var så skønne og vi havde det så godt sammen og grinte helt vildt. Gik altid fra vores træninger og arrangementer med et stort smil på læben. Jeg har uden tvivl skabt venskaber for livet! - og desuden et rigtig godt professionelt netværk! Alt fra fotografer, makeup-artister, sponsorer, stylister osv.
Jeg havde fået taget billeder af fotografer tidligere, men min deltagelse i Miss Danmark gav mig også flere muligheder indenfor modelarbejde. Desuden fik jeg også flere model skills - hvordan man skal stå og gå mm.
Ja, og catwalk... det var slet, slet, slet ikke noget jeg var god til! (Jeg havde trods alt lige arbejdet som rytter på Island, hvor jeg kun havde gået rundt i ride støvler haha) Men med en masse god træning sammen med hele gruppen af finalister og dygtige mentors fra de tidligere år fik jeg lært at gå en rigtig pæn catwalk! De var alle så god til at give en den alle bedste motivation! Men udover catwalk lærte vi også en masse om, hvordan man præsenterer sig selv bedst, samt om at bruge skønhed på noget betydningsfuldt med fokus på velgørenhed, hvilke alle er ting jeg har taget med mig videre!
ANBEFALING AF MISS DANMARK KONKURRENCEN
Miss Danmark konkurrencen har uden tvivl givet mig mere selvtillid, tro på mig selv og givet mig en god viden om, hvordan jeg præsentere mig bedst - samt viden om verden omkring mig og ja, om livet! Om hvad der er vigtigst, hvad der rent faktisk betyder noget! Det er en oplevelse, jeg er taknemmelig for at have med i bagagen og som jeg ikke ville være foruden! Så hvis du har en drøm om at deltage - så kan jeg ikke sige andet end, at du skal gøre det! <3
Igennem hele forløbet i konkurrencen følte jeg mig i så gode hænder af hele Miss Danmark holdet og National Director Lisa Lents! De var alle åbne, hjælpsomme og hjertevarme - og havde altid et smil på læben. De var ikke blot vores mentors, men de skabte nemlig også en stor Miss Danmark familie! Det gav blot, at man fik en endnu større motivation, da man følte, at man var del i et stort sammenhold, hvor alle var lige med hinanden selvom, det var en konkurrence, hvilket jeg synes er unikt!

Vidste du at Alexander Bach vandt Mr. Friendship Award til Manhunt International 2012 i Thailand?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag