Ramt af kræft for 5 måneder siden – nu er han Mr. Danmark


22-årige Rasmus Pedersen fra Horsens fik for 5 måneder siden konstateret lymfeknudekræftkræft, hvor lægerne kunne påvise en 14 cm stor ondartet tumor, placeret på tværs henover brystet. Arbejde, fodbold, byture, modelarbejde, alt blev revet fra ham og erstattet af tonsvis af piller, medicin, hospitalsture, kemobehandlinger, blodprøver og forskellige kirurgiske indgreb. Udover det, mistede han alt sit hår. Rasmus har valgt at tage kampen op med cancer, og håber på at blive erklæret rask. I onsdags skulle han have haft sin sidste kemo behandling, men i stedet greb han muligheden for at repræsentere Danmark til en stor international modelkonkurrence – Mr. Tourism International 2015 i Panama. Udover at vinde den ærefulde titel som Mr. Tourism International 2015, vinder man et hav af præmier, en modelkontrakt og en pengepræmie på over 5.000 dollars.

Rasmus kommer fra en stor søskende flok på 9 børn. Han er vokset op med sin mor sammen med 3 yngre søskende, hvor han boede til han var 15 år. Han lærte først sin far at kende for et par år siden. Rasmus blev nødt til at blive hurtigt voksen og hjælpe sin mor med at opforstre sine søskende. Som 15-årig kom han på kostskole på Vejlefjorskolen i Vejle, og for nyligt er han flyttet til Horsens med sin bedste ven, som har været en stor støtte igennem kræftforløbet. Til daglig arbejder han som model for Diva Models og sælger i Elgiganten i Horsens. Før Rasmus fik konstateret kræft var han en aktiv fodboldspiller, gik meget op i fitness og sundhed og var fyldt med positiv energi.

“Det hele startede med en hoste som ikke gik over og fortsatte i 2-3 måneder, hvorefter jeg opsøgte min læge. Lægen undersøgte mig og sendte mig hjem og sagde at der ikke var nogen grund til bekymring, og at det blot var en mindre infektion som gik over af sig selv. Symptomerne med hoste, nattesved, kløe, vægttab osv. fortsatte yderligere 2-3 måneder hvor jeg til sidst skiftede læge som sendte mig direkte til røntgen, og her begyndte hele kræftforløbet så 14 dage senere. 6 måneder efter de første symptomer begyndte at vise sig. Jeg har igennem hele mit forløb trænet hårdt i fitness hver eneste dag med min bedste ven, som har støttet mig og hjulpet mig og holdt mig ovenpå. Derudover har jeg læst en del mentaltræningsbøger omkring positiv energi og tankegang for at kunne få nogle værktøjer, som jeg har brugt flittigt på specielt de dårlige dage.” siger Rasmus.

Direktøren fra Miss Danmark – Lisa Lents, som står for udvælgelsen af Mr. Danmark var ikke i tvivl om at Rasmus var den rette repræsentant for Danmark til Mr. Tourism International 2015.

“Jeg havde en masse overvejelser omkring at sende Rasmus af sted. Jeg ved at deltagerne kører et hårdt program i en uge med aktiviterer fra morgen til aften, hvor de er til photoshoots, modeshows, velgørenhedsarrangementer, tv shows, interviews etc. De er på i mange timer, og man får ikke meget søvn i perioden, så jeg har selvfølgelig været bekymret for om Rasmus kunne klare det. Efter en god samtale med hans læge, fandt vi ud af at han godt kunne komme af sted. Man får utrolig mange positive oplevelser gennem sådan en konkurrence, og jeg ved at Rasmus gerne vil være et forbillede for andre som kæmper med samme sygdom. Vi har alt om at han lave noget velgørenhedsarbejde når han kommer hjem til Danmark, som sætter fokus på bekæmpelsen af kræft. Jeg tror på at Rasmus kan nå langt ikonkurrencen, fordi han er en rigtig fighter, som går efter sine drømme. Selvom han har mistet størstedelen af sit hår, og har et andet look end tidligere, er han stadig en super flot, imødekommende og charmerende fyr med positiv energi. Uanset om han placerer sig eller ej til finalen lørdag aften, så er jeg sikker på at han allerede har været en inspiration for andre, ved at vise at man aldrig skal give op.”, siger Lisa Lents.

"Man kan sige at selve essensen i min tilværelse, ud fra mit eget synspunkt må være at blive en inspiration på den ene eller anden måde. At være en rollemodel for mennesker verden over og være med til ved hjælp af massere af positiv energi og tankegang at inspirere folk til at følge deres drømme, lige meget om man har oddsene imod sig. Og efter jeg selv har prøvet at have kræft er det selvfølgelig også mit mål at inspirere alle de mennesker som hver dag kæmper deres livs kamp imod denne forfærdelige sygdom.", siger Rasmus.

Rasmus' værste tidspunkt i hele forløbet, var da han sad inde hos overlægen og sygeplejersken og modtog nyheden. Først forstod han det ikke, men da han så alvoren i deres øjne, stod det hele klart. Hvis han ville se sin familie, venner og nærmeste igen, måtte han tage kampen op. Og det gør han."

Rasmus’ drøm er at blive erklæret sygdomsfri når han er hjemme fra Panama, hvilket han siger ville være den bedste nyhed i hans liv!

Vi ønsker Rasmus rigtig meget til og lykke til Mr. Tourism International 2015 finalen i Panama lørdag aften (7 timer bagud tidsmæssigt)!

Læs dagbøger fra Rasmus' tur på Miss Danmarks officielle Facebook side & se billeder der og på Instagram.

PRESSEN MÅ BRUGE BILLEDERNE FRIT VED AT KREDITERE SÅLEDES: FOTO: MISSDANMARK.DK

Miss Danmark® Organisationen.






Rasmus inden kræftforløbet:


Vidste du at Venezuela er det land der har vundet Miss World flest gange med 6 sejre?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag