Frederikke Engholm Schmidt


Miss World Danmark 2013 - Finalist 7 
Navn:
Frederikke Engholm Schmidt
Alder:
18 år
By:
Frederiksberg/Sjælland
Højde:
166 cm
Beskæftigelse: Blev student i år, holder sabbatår, arbejder hos Live Nation Danmark, Grand Prix gymnast. 

 

Jeg hedder Frederikke Engholm Schmidt og jeg er 18 år og 166 cm høj. Jeg er vokset op i Værløse, men jeg har boet i København størstedelen af mit liv. Jeg er dog lige netop flyttet til Frederiksberg sammen med min moder og hendes mand. Jeg har fem søskende i alt, hvoraf to er helsøskende, to er halvsøskende og én er stedsøster.

Jeg dimitterede fra Øregård Gymnasium i juli måned og har besluttet at tage et sabbatår eller to for at finde ud af, hvad jeg vil studere bagefter og for at få en masse gode samt spændende oplevelser. Jeg har længe været ansat hos Live Nation Danmark, hvilket jeg har været meget glad for, da der arbejdes inden for musikverdenen.
Jeg har altid været meget interesseret i dans, musik, sang og skuespil, hvorfor jeg spillede med i musicalen Oliver Twist i Tivolis koncertsal. Jeg danser i min fritid, men håber på at kunne dyrke Grand Prix Gymnastik igen, da det er en sport, der har betydet meget for mig, og som blandt andet ledte til min største oplevelse hidtil, nemlig deltagelsen i Verdensmesterskaberne i Brno Tjekkiet år 2010.
Dansk er mit modersmål, men derudover taler og skriver jeg også fransk og engelsk.
Min yndlingsfilm er ”De Urørlige” (Intouchables), da den eksemplificerer, hvordan to forskellige verdener eller kulturer kan skabe noget smukt og enestående ved deres sammenstød.
Min yndlingsmad er de fleste italienske retter.

Jeg elsker at tage på ferie i Sydfrankrig, da jeg altid har været interesseret i Frankrig, og da der er rig mulighed for varme – modsat herhjemme.

Et feriested jeg drømmer om at besøge, og som jeg overvejer at besøge i mit sabbatår er Australien, da landet byder på flot natur, storbyer og et stort hav, hvor jeg kan prøve min drøm om at surfe af. Derudover vil jeg også meget gerne til Los Angeles og Miami.

Skønhed for mig er, når man forstår at give tilbage, som tak for det man selv har været så heldig at modtage her i livet, hvad enten det er med sit humør, sin væremåde eller velgørenhed.

Den del af mit ansigt, jeg er mest glad for ved mig selv, er mine mørkebrune øjne og mit smil, da jeg mener disse bidrager bedst til udstråling af den glæde, jeg føler.

Hvis jeg kunne spise middag med én kendt person i hele verden, ville det være Martin Brygmann, da han kan bringe mit gode humør frem uanset hvad, hvilket jeg også ønsker at kunne gøre for andre.

Noget sjovt man skal vide om mig er, at jeg ofte griner, når jeg bliver ked af det, da jeg kan finde det tåbeligt at græde, når der er andre mennesker, der har det værre end mig.

Jeg er bange for mange insekter, men specielt for edderkopper, hvilket jeg har været siden jeg så Louise Bourgeois udstilling af sine edderkoppe -skulpturer i København for mange år siden.

Jeg er mest glad, når jeg danser, dyrker Grand-Prix gymnastik, er sammen med og hjælper andre mennesker.

I fremtiden drømmer jeg om, at stifte familie, få en god uddannelse og et arbejde, hvorigennem jeg kan hjælpe andre mennesker som f.eks. advokat eller jurist.

Jeg er en rollemodel for andre, fordi jeg søger at gøre andre mennesker glade, eftersom jeg mener, at det er den bedste måde, jeg kan give tilbage for alt det, jeg har været så heldig at modtage her i livet.

At repræsentere Danmark til Miss World 2013 i Indonesien ville betyde, at jeg kan forbedre mine muligheder for at hjælpe andre, og at jeg bliver bekræftet, som den person jeg er, og det jeg står for.

Photo: Christina Anaya
Video photographer:
John Rahbek 
Make up:
Marie Haugaard Pedersen
Hair:
Natascha Heilmann Würtz/Salon Chez Elaine
Styling:
Lisa Lents/National Director 
Dress: www.tp-kjoler.dk
Bikini: www.missya.dk
www.missandmisterofdenmark.com

Vidste du at Mister World konkurrencen bliver sendt til over 1 milliard tv-seere?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag