Charlotte Caroline Jensen


Miss World Danmark 2014 Finalist 22

Navn: Charlotte Caroline Jensen
Alder: 21 år
By/Region: Aalborg/Jylland
Højde: 173 cm
Beskæftigelse: Underviser i dans og laver Revy


Jeg hedder Charlotte Caroline Jensen, jeg er 21 år gammel og kommer fra en lille by ude på landet ved navn Egense. Her har jeg gået på Friskole og voksede derfor op i et lille trygt samfund, hvor vi kun var 56 elever på hele skolen. Skolen gik til 7. Klasse, hvorefter jeg startede på privatskole i 8. Og 9. Klasse og tog direkte videre på gymnasium, hvor jeg i 2012 fik min studentereksamen.

Siden jeg var helt lille har jeg elsket at danse,  og da jeg fyldte 17 år, flyttede jeg ind derfor ind til byen, således jeg kunne dyrke dansen i så høj grad, som jeg ønskede. Allerede på daværende tidspunkt var dansen mere end blot en hobby for mig, nemlig en passion, der senere er blevet til en livsstil.

Som person er jeg meget åben og udadvendt, og da jeg i 2013 flyttede til København for at danse fik jeg derfor hurtigt et fantastisk netværk, som jeg er taknemmelig for, og det var ikke helt nemt at flytte fra byen igen. August 2014 flyttede jeg nemlig tilbage til Aalborg sammen med min kæreste, for at kunne lave revy samt undervise som danseinstruktør i Dance Action igen.

Jeg har to ældre søskende, som jeg holder uendeligt meget af, og i april blev jeg moster, hvilket er en ubeskrivelig oplevelse. Dette var endnu et trækplaster for at flytte tilbage til Aalborg, således jeg kunne blive en del af hendes opvækst samt være tæt på hele familien igen.

Med beslutningen om at skulle flytte til København, var det svært at give slip på vante rammer, hvor alt var trygt og sikkert, men jeg har gennem min passion for dansen fået nogle uforglemmelige oplevelser med mig på vejen, som jeg aldrig ville have været foruden. Før i tiden var jeg tryghedsnarkoman, og havde aldrig troet jeg kunne flytte hjemmefra, og slet ikke helt til store København, men jeg har lært, at hvis der er noget man virkelig ønsker og brænder for, må man gøre hvad det kræver, for at nå ens mål og drømme. Ligeledes har jeg lært at vejen til målet aldrig er let, og at man skal huske at så  ved sig selv hele vejen.

Beyonce har altid inspireret mig inden for flere områder, både som sangerinde, måden hun formår at bevæge sin krop på og måden hvorpå hun udstråler hvem hun er og hvad hun står for. Som teenager havde jeg derfor den største oplevelse i mit liv. Jeg var på daværende tidspunkt bagdanser for X-factor deltageren Mohamed Ali, og en dag fik vi nyheden om at skulle opvarme for selveste Beyoncé! Jeg har aldrig haft så mange sommerfugle i maven og klumper i halsen på én gang. Følelsen af at skulle stå på den samme scene som Queen B var ubeskrivelig, og jeg husker dagen som var det i går. At få en oplevelse og mulighed som denne er jeg evig taknemmelig for.

Selv da jeg var yngre, var mit forbillede Beyoncé, fordi hendes perfektionisme, lidenskab og vilje var en inspirationskilde for mig. På flere punkter et forbillede, jeg brugte for at opnå mine egne mål ift. dansen.

Med årene er mine forældre på hver deres måde blevet mine forbilleder. I en  alder af 54 år tog min mor en beslutning, der for mig er efterfølgelsesværdigt. Hun sagde sit job op efter 30 år, for at kunne følge sin drøm og i hendes øjne livsformål. Min far har knoklet for at nå dertil, hvor han er i dag. Han er for mig en inspiration samt bevis på, at hvis man bruger energi på det, man brænder for og er dygtig til det man laver, så kan man nå hvortil man ønsker, lige meget ud fra hvilket grundlag man startede.

Mine forbilleder har ført mig til, hvor jeg er i dag, fordi jeg turde ”efterligne”. Jeg flyttede til København for et år siden for at kunne udleve drømmen om at danse og lave diverse shows, hvilket mit job forhindrede. Derfor sagde jeg mit job op og udlever nu min passion, men jeg prioriterer derfor også hvad der er vigtigst for mig, og hvad jeg kan og må undvære.


Jeg har set rigtig mange film med lærerige og tankevækkende budskaber, og jeg er især draget af film baseret på virkelige hændelser, selvom det ofte efterlader en med en klump i halsen. Jeg er også til film i helt anden genre, hvoraf jeg har to favoritter, som jeg altid kan se, fordi de gør mig i godt humør. Det er ”Nynne” og ”Sover Dolly på ryggen”. Jeg elsker måden hvorpå filmene skitserer de forskellige typer, fordi man kan identificere sig med hver enkelt og i nogen grad sætte sig i deres sted.

Jeg tror de fleste har minder fra deres barndom eller et tidspunkt i deres liv, hvorfra de mindes mad, som kun deres bedsteforældre kunne lave det. Det har jeg i hvert fald fra min mormor, som laver verdens bedste enebærgryde. Denne ret og stegt flæsk med persillesovs er mine to yndlingsretter. Endnu længere ude på landet, end hvor mine forældre bor, kan man på en lille kro få stegt flæsk med persillesovs ad libitum, og selvom det ikke er sundt, smager det himmelsk. Det er sjældent, jeg får disse retter, hvorfor jeg virkelig værdsætter, når min familie inviterer mig hjem for at spise dette.

Lige siden jeg var barn, har hele min familie og jeg rejst til en campingplads i Italien ved navn Union Lido, og Italien har derfor en helt speciel plads i mit hjerte. Vi har besøgt pladsen flere år i træk, men har nu ikke gjort det længe. Da min ældste søster fødte sin lille pige foreslog hun, om vi igen skulle gøre turen til Union Lido til en tradition, og vi skal derfor af sted igen til sommer 2015, hvilket jeg glæder mig til.

Da jeg blev konfirmeret var jeg i Kina med mine forældre, hvor jeg ikke kun så landets fascinerende storhed, men samtidig også bagsiden af medaljen og lærte om deres kultur. Dengang vidste jeg ikke så meget om andre kulturer eller politik, og derfor vil jeg gerne ud at rejse inden jeg på et tidspunkt påbegynder studie. Rejsemålet vil derfor være rettet mod lande med andre kulturer, og samtidig ønsker jeg også at opleve en natur, som vi desværre ikke har i Danmark, da jeg finder det fascinerende og ganske unikt.

I forbindelse hermed, synes jeg det kunne være spændende at få større kendskab til andre sprog, da jeg kun taler dansk, engelsk og tysk.

Skønhed er for mig, at folk tør vise hvem de er, og formår at berige andres liv herved. Når jeg omtaler et menneske som værende skøn, er det personligheden, jeg mener. Skønhed er selvfølgelig også et smukt og naturligt udseende. Det er de enkelte individers forskelligheder, der gør os unikke på hver vores måde, og jeg synes derfor ikke at udtrykket ”perfekt” burde eksistere. Nu til dags går alt for mange op i udseende og glemmer, at man med indre skønhed kommer langt, for man skulle gerne nå sine mål og blive hvad man vil, ved at være og stå ved den man er.

Den del af hvem jeg er, som jeg er gladest for, er mit åbne, glade sind og min tilgang til livet. Jeg har hele mit liv turde springe ud i, hvad end jeg har haft af ideer og ting jeg gerne vil afprøve, og i alt hvad jeg beskæftiger mig med husker jeg på, at hvis ikke det lykkes, så tager jeg det ikke som et nederlag. I stedet siger jeg til mig selv, at så var det bare ikke det jeg skulle. Hellere have prøvet det af, end gå med tanken om, hvad det kunne have ført eller blevet til.

 


Jeg synes ”Will Smith” er et talent, både som skuespiller, producer og rapper. Min yndlingsserie er TheFresh Prince, hvor han gang på gang med sine dansemoves formår at få mig til at grine. Hvis jeg en dag kunne spise middag med én kendt person i hele verden, ville det være med ham, da jeg gerne vil møde ham i egen høje person og fordi han især har ét bestemt trin som jeg aldrig tror jeg lærer, medmindre det er ”mesteren” selv, der viser mig det.

Noget af det værste og mest pinlige, jeg har oplevet, men som jeg den dag i dag kan grine af, var da jeg som barn var danser for børnemelodigrandprix vinderen Anne Gadegaard. Vi skulle optræde for 40.000 mennesker til Åh-Abe koncert i Århus, og i en af koreografierne skulle vi hurtigt gå i spagat, hvorefter vi fortsat skulle danse. På daværende tidspunkt kunne jeg ikke gå helt i spagat, men jeg blev grebet af stemingen, vores gode energi sammen og det store publikum, og bum så sad jeg helt i spagat. Og jeg blev siddende dér i spagat, mens de andre dansede videre og kiggede underligt på mig, for jeg kunne ikke rejse mig! Jeg havde kastet mig ned i stillingen og fået en fiberspringning således jeg ikke kunne bevæge mig. Jeg fik øjenkontakt med vores koreograf ude i siden og vinkede panisk til ham, så han forstod, at han ”diskret” skulle løbe tværs over scenen og få mig ud derfra. Mine forældre var til koncerten for at se mig danse, og aldrig har jeg set min far spæne så hurtigt før! Da jeg blev båret ned fra scenen, stod han klar til at bære mig over til samaritterne, som hurtigt fortalte, at jeg ikke kunne danse de næste 2-3 måneder og skulle gå med krykker. Jeg har aldrig lært at gå helt i spagat, men hver gang jeg bliver spurgt om jeg kan, tænker jeg tilbage på denne hændelse med et smil på læben over hvor sjovt det må have set ud.

At frygte og at være bange, synes jeg er to forskellige ting. Her i livet frygter jeg, hvis freden i Danmark en dag skulle brydes af enten krig eller naturkatastrofer.

Jeg er bange for, at jeg kommer til at ligge bånd på mig selv og fortryde at jeg ikke prøvede nogle ting af, fordi jeg tænker på andre før mig selv. Men man kan ikke leve livet gennem frygt, hvorfor jeg er meget positiv og taknemmelig for hvor og hvem jeg er i dag.

Det skøreste jeg nogensinde har lavet, var da jeg var teenager, hvor mine veninder og jeg ”lidt” havde misforstået en invitation til en halloweenfest. Der var inviteret omkring 100 mennesker, hvor vi alle kendte over halvdelen, og da vi tog fra den fest, havde resterende i hvert fald også fået kendskab til os. Vi var de eneste som ikke havde forstået, at man ikke skulle klæde sig ud, så vi var gået all in, og ankom med hele udstyret. Alles øjne var rettet mod os, og vi blev hurtigt enige om, at det var det skøreste og mest åndssvage vi længe havde gjort, men vi endte trods det med at få den sjoveste aften i vores ”vellykkede” kostume.

Jeg er mest glad, når jeg har hjulpet andre, for den taknemmelighed eller det smil man får er uvurderligt, og jeg oplever gang på gang, at det man giver, får man igen, hvilket jeg synes man skal huske i alt man laver.

Det er svært at forklare den følelse det giver en, når man hjælper andre helt uventet. Det kan være alt fra at give ’hus forbi’ 20 kr., give en hjemløs mad, hjælpe folk som formår at vælte en hel cykelrække, når de skal tage deres egen cykel, og til at holde døren for folk eller hjælpe ældre, når de er på indkøb.

I fremtiden drømmer jeg om at være selvstændig, jeg ved dog endnu ikke inden for hvilket område. Min mor er håndlæser og har set i mine hænder, at jeg som ca. 30-årig gør karriereskift, så hvad jeg brænder for nu, er ikke sikkert jeg gør om 10 år. Derfor lever jeg i nuet og gør mine drømme til realiteter. Sammen med min kæreste ønsker jeg på sigt at stifte familie, og vigtigst af alt vil jeg gøre hvad jeg kan for, at drømmen om også i fremtiden at være lykkelig ej blot forbliver en drøm.

Jeg ser mig som en rollemodel for andre, fordi jeg gennem min personlighed, passion og drive kan inspirere andre til også at følge og leve efter deres drømme og gøre hvad de kan for de bliver en realitet. Man skal turde stå ved sig selv og fokusere på, hvad man selv vil opnå, og ikke på hvad andre mener man skal.

Trods jeg boede i Aalborg, tog jeg i mit første sabatår en danseuddannelse i Århus, hvor jeg pendlede frem og tilbage hverdag. End ikke en afstand på 236 km kunne afholde mig fra at lave, hvad jeg elsker. I mit andet sabatår flyttede jeg til København for at afprøve den drømmen om at få oplevelser og jobs inden for danseverdenen, som Jylland desværre ikke i samme grad kan tilbyde. Senest har jeg haft lyst til at afprøve at designe egne tasker, hvilket jeg er i gang med nu. Ingen ved hvad morgendagen bringer, så jeg prioriterer og vælger at beskæftige mig med ting i min hverdag, som jeg hver morgen ønsker at stå op til og som gør mig glad.

Jeg synes alle skal huske på, at når alt kommer til alt, er det vigtigst hvem man er og ikke hvad man er.

Jeg har nu fået æren af at deltage i Miss World Danmark 2014, hvilket er udfordrende på en positiv måde, og  min tid og fokus vil derfor være rettet herimod. Jeg vil være stolt over at kunne repræsentere Danmark, verdens lykkeligste folk, til Miss World 2014 i London, fordi vores land så har en stærk kandidat, der hviler i sig selv og tør vise og stå ved hvem hun er. Jeg vil med empati gå forrest, når det gælder samt gøre mit bedste for at sprede glæde og nå hele vejen med hjertet på det rette sted.



Photo: Christina Anaya

Camera & Editing: Jan Winther
Producer: Lisa Lents/National Director
Make-up: Donna Marie
Hair: Tanja Søgaard Christensen
Styling: Lisa Lents/National Director
Dress: www.tp-kjoler.dk
Jewellery: www.frk-lisberg.com
Bikini: www.change.com
Lashes: www.depend.se
www.missandmisterofdenmark.com

Vidste du at danske Jeanne Perfeldt blev nr. 2 til Miss Europe 1969?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag