Alexandra Schaldemose


Miss World Danmark 2013 - Finalist 19
Navn:
Alexandra Schaldemose
Alder:
19 år
By:
Odder/Jylland
Højde:
174 cm
Beskæftigelse: Kasse assistent, model, Nordisk mester i klassisk ridning.

Jeg hedder Alexandra Schaldemose, jeg er 19 år, er 174 cm høj og er født og opvokset i Odder. Har to søskende, en bror på 5 og en søster på 21. Jeg bor alene i min lejlighed, som jeg næsten lige har fået.

Jeg er halv tysk, kvart dansk samt kvart japansk. Så fremmedsprog jeg taler udover engelsk, er tysk. Ihærdigt prøver jeg at lære japansk, men Rom blev heller ikke bygget på en dag ;-)

Til hverdag arbejder jeg i Kvickly i Odder, som kontor-kasse-kiosk assistent. Jeg er hjælpepige i Lady Like, og derudover har jeg fået et bijob som model.

I min fritid spiller jeg klaver og synger, men dette er ambitionerne som min fremtidige levevej.

Det største jeg endnu har oplevet, var da jeg sammen med resten af landsholdet vandt Guld ved de Nordiske mesterskaber i klassisk ridning i 2009.

Den film jeg holder allermest af og som jeg kan se igen og igen, er uden tvivl "Klassefesten". Den er på alle måder, så dansk som en film kan være! Den er sjov, handlingsfyldt og har stadig seriøsitet hele vejen igennem, der gør at man selv er med hele vejen fra start til slut.

Min yndlingsbog, af dem som jeg har fuldendt,  er en der hedder "Bedste veninder". Moralen i selve historien var det der fangede mig. Samtidig med at den kan relatere til den verden vi lever i. Hvem kan vi stole på? Rigtige venner? Magt, penge, berømmelse, tv, medier osv....

Min ynglings ret er helt klart min mormors sushi. Min mormor er japaner og har lavet sushi hele livet, så det har altid været en del af mig. Det er sundt og smager fantatisk!

Jeg har aldrig været ude at rejse eller været på ferie, men drømmen er at opleve Spanien på nært hold. Jeg havde spansk i 1.G. Det valgte jeg frem for tysk, da jeg syntes sproget er et enormt flot og spændene. De har en vildt spændene kultur og bare selve landet er fantatisk smukt! Så der skal jeg helt klart på ferie på et tidspunkt, inden jeg stiller træskoene.

Den person jeg ser mest op til er min oldemor. Ikke bare at hun er et fantastisk menneske, der yder så stor kærlighed til andre mennesker, så har hun en helt speciel og unik personlighed. Nogle personlige ting kan være svær at sætte ord på, men den måde hvorpå hun værdsætter livet og andre, syntes jeg er uden lige helt fantastisk. Derudover er hun sindsyg god til kugle spil, selv den dag i dag hvor hun er 90 år, er hun ikke til at slå. Hun er og bliver en ener!!:)

Skønhed for mig er, når ens personlighed træder i kraft. Ens ydre er blot en afspejling af det indre. Det smukke kommer indefra. Hvis man ønsker andre skal se dig som smuk, så vær den du er og ikke den som andre vil have du er!

Ved mit ansigt, kan jeg bedst lide mine fregner. Selvom jeg med årene bliver mere og mere voksen, vil de blive ved med at fremhæve den barnlige sjæl indeni mig.

Skal jeg vælge én kendt person her i verden, jeg helst vil spise middag med, er det helt klart Eddie Murphy - The King Of Comedy! Han er hylende morsom, forstår at sætte liv i kludene og så har vi en fælles ting, yderst charmerende humor.

Noget sjovt man skal vide om mig må være min uopnåelige store kærlighed for kage. Nøj, hvor smager det godt!! Når man møder ind på arbejde om morgenen og duften af nybagt kage fylder mere end 50% af den luft jeg indånder, så bliver starten på dagen ikke bedre!

Jeg er bange for at miste personer som står mig nært. Jeg mistede min morfar for knap et år siden. Det er det værste i mit liv jeg nogensinde har oplevet. Selvfølgelig sker det en dag og man skal acceptere døden en dag, men det er skræmmende, sorgfuldt og det gør mig bange. Det er ikke noget jeg tænker over hvert sekund, så nyder livet mens jeg har det.

Det skøreste jeg nogensinde har lavet var da jeg serverede Danmarks største træstammer for mine gæster til min 18 års. 1,5 m træstammer!! Bum! Så var der serveret!

Jeg er mest glad når jeg er sammen med de mennesker jeg elsker. Uanset hvor dårlig en dag jeg har haft, får de mig ovenpå igen og aftenen ender med latter og godt humør.

Min fremtids drøm er at blive sanger. Jeg elsker at synge og har gjort det siden jeg var ganske lille. Den måde jeg kan få lov at fortælle mine historier og komme ud med mine følelser gennem musikken, er uopnåelig fantastisk! Jeg kommer fra en hestefamilie, så det er det der har været højest prioriteret i hjemmet. Jeg kunne mærke på mig selv, at det ikke var det som jeg ville leve af. Jeg har altid fået af vide at jeg ikke ville kunne leve af musik og det ville være bedre hvis jeg lavede alt muligt andet i stedet, som butiksejer, direktør etc., altså store titler. Som den lille søde pige jeg var, lyttede jeg til det- indtil for få måneder siden. Jeg besluttede mig for, at fører min drøm ud i livet, uanset andres meninger. Jeg elsker jo at synge, det er sjovt, jeg tripper hver gang jeg får en mikrofon i hånden og kan slet ikke vente med at lukke den første tone ud!! Siden februar har jeg gået til sang og arbejder benhårdt for at blive en dygtig sanger og forhåbenligt en dag, kan gøre det til min levevej.

Jeg kan være en rollemodel for andre da jeg er mig. "Du skal være dig, du skal ikke være hende, eller hende eller andre. Se på mig, jeg er mig. Turde at være dig!" Det er det jeg ser jeg som noget af det vigtigste her i livet.

Miss World vil betyde for mig at jeg ville få muligheden for at vise hvad danske kvinder er støbt af! Vi er stærke, selvstændige, tør være os selv, tør gå efter vores drømme. Vi er et forbillede for andre kvinder verden over. Vi er ikke det svage køn!

Photo: Christina Anaya
Video photographer:
John Rahbek 
Make-up: Donna Marie 
Hair: Natascha Heilmann Würtz/Salon Chez Elaine
Styling: Lisa Lents/National Director 
Dress: www.tp-kjoler.dk 
Bikini: www.missya.dk 
www.missandmisterofdenmark.com

Sabine Malmerg er blevet udvalgt af Miss & Mister of Denmark Organisationen til at repræsentere Sverige til Miss Bikini International 2011 i Kina.

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag