Miss Yacht Model Int. 2011 Day 6

 

Onsdag den 30. november

I dag stod vi op klokken halv syv, vi skulle mødes klokken otte. Klokken otte var det meningen vi skulle af sted med bussen, men det blev først lidt i ni fordi mange er pigerne var forsinkede. Det er så irriterende hele tiden at skulle vente fordi nogle af pigerne ikke kommer til tiden. I dag skulle vi tilbage til yacht klubben igen, de har bygget scenen færdig så vi skulle lære koreografien til The Final show. Det tog en del tid... Vi blev alle piger delt op i tre gruppe, på skift lærte vi en forskellig rutine og skulle bagefter flette det hele sammen. Nu skal vi til et lækkert hotel og spise frokost og efter skal vi træne showet igen bagefter i en stor sal.

Man skal hele tiden tænke over hvordan man opfører sig og hvad man gør, nogle gange har jeg lyst til at gøre nogle ting f.eks. danse, fjolle eller lave ansigter til de 300 mennesker der hver dag tager billeder af os hele tiden selv når vi spiser. Men jeg gør det ikke, det er ikke sådan jeg har lyst til at skulle repræsentere Danmark. Vi ved jo godt alle sammen hvordan mange folk er meget dømmende, så hvis jeg pludselig gør et eller andet forkert eller siger noget der ikke er acceptabelt tror folk at alle i Danmark er sådan. Jeg er her jo som ambassadør for hele landet. På den måde er det meget hårdt fordi man hele tiden skal tænke over alt man gør, hele tiden smile, være venlig, hjælpe folk og gør hvad man bliver bedt om. Mange af mine venner sagde "Eeeej hvor snyd, du skal på ferie", dette er langtfra ferie...!:D Vi står hver morgen op mellem fem og seks og sover mellem 23.30 og 01.00 hver aften. I de timer vi er vågne har vi måske 4 timers fritid og de 4 timer er ikke engang i streg, så man når kun lige at rette ens make-up og hår i pauserne. Noget andet der er lidt underligt, er at jeg ikke kan særlig mange af pigernes navne. Vi bliver kaldt vores lande, så alle pigerne kalder mig Danmark. Det synes jeg er ret underligt....:)

Vi har lige været inde og spise på det bedste hotel, der var kæmpe buffet! Det var så lækkert og eftersom vi har fået mad der ikke var så god tidligere, gik alle pigerne amok. Anna (hende der ”styrer” os piger) råbte tre gange ”control yourself girls” fordi vi alle kastede os over maden. Nu skal vi til en exhibition hall og øve show igen.

Vi er lige blevet færdige med at øve i exhibition hallen, så delte vi os i vores to grupper. Den anden gruppe laver interview med PPTV. Vi er blevet kørt til et meget fint hotel. Jeg ved ikke helt hvad vi skal endnu, men vi blev bedt om at rette make-up og hår, og tage stiletter og kjole hvis vi ikke allerede havde det. Tror måske vi skal lave talent showet nu fordi Anna sagde at de snart var færdige med scenen. Så noget kommer der i hvert fald til at ske...

Endelig færdige. Efter at have ordnet hår og make-up skulle vi øve til the talent show. Vi øvede i nogle timer på hotellet og gik derefter ned i restauranten, der var den lækreste buffet! Igen!:) Vi er virkelig blevet forkælet med hensyn til maden i dag. Der var ALT! Det var så lækkert, jeg spiste endda sushi. Håber det går! Fik at vide jeg ikke måtte spise det i Kina, men det kom jeg selvfølgelig først i tanke om bagefter.

Jeg blev lidt irriteret da jeg fandt ud af at vi skulle have talent showet efter vi havde spist. Det havde de ikke fortalt os og jeg var ikke tilfreds med den kjole jeg havde taget med, men jeg gjorde mit bedste! Endelig færdige, nej. Lige nu er klokken lidt over ni, vi har været i gang siden halv syv og har ikke haft en eneste pause udover når vi har spist. Jeg er så træt, sidder i kælderen på vores eget hotel og venter på at komme ind til pre judging. Håber virkelig at vi er færdige efter, kan ikke vente med at få ”fri”.

Ikke at jeg ikke elsker det, jeg synes virkelig det er sjovt og interessant!! Man lærer virkelig meget omkring sig selv og generelt alting...:)

Klokken er nu tolv og jeg har officielt fri. Jeg har siddet i en kælder i to timer og ventet på at komme til pre judging round 2. Alle pigerne var så trætte de fleste faldt i søvn nede i kælderen mens vi ventede. Efter to timer fik vi af vide at vi skulle gå i seng fordi vi var for trætte. Alle pigerne var sure fordi vi havde ventet i to timer spildt. Nu kan jeg slet ikke vente med at skulle sove, kan ikke holde mine øjne åbne mere...!

I morgen skal vi lære endnu en koreografi, kan slet ikke huske hvor mange vi har lært, men det er mange og vi har mange endnu....

Ps. Scenen er rigtig flot! Glæder mig til at se resultatet!!:)

 

Olivia Felicia Bekker

Miss Yacht Model International Denmark 2011

Skriv en kommentar

Vidste du at Iris Thomsen kom i Top 30 til Miss World 2012 finalen?

Tilmed dig vores skønhedskonkurrencer for mænd i dagTilmed dig vores skønhedskonkurrencer for kvinder i dag